SådanBoedeVi

snarest ligger for lavt, så meget mere som en del tre-værelses lejligheder var på under 80 kvadratalen.49. Det er ikke uden interesse, at magistraten på et ganske andet og nok så summarisk grundlag kom til det resultat, at der i 1870 fandtes over 20.000 lejligheder på under 80 kvadratalen. Anledningen til magistratens bereg­ ning var det tidligere omtalte lovforslag om at udvide skattefriheden til lejligheder mellem 64 og 80 kvadratalen, hvilket kommunalstyrelsen var skarp modstander af, idet den kommunale arealskats bortfald for denne kategori af lejligheder ville betyde et føleligt indtægtstab. Som nævnt blev skattefriheden ved loven af 1873 begrænset til den statslige bygningsafgift, så magistratens argumentation var næppe uden virkning. Magistratens beregning findes i en skrivelse til finansministeriet den 11. december 1871. Her anføres, at der i 1870 fandtes godt 39.000 familier i hovedstaden. Ved den sidste skatteansættelse i 1870/71 var antallet af skatteydere 18.690, men af disse var der dels flere indenfor samme familie, dels nogle, der ikke havde familie, så antallet af skatteydende familier kunne højst sættes til ca. 16.000. Der var med andre ord 23.000 familier, der ikke betalte skat, fordi deres indtægter lå under det skatte­ pligtige indtægtsminimum på 400 rd. (800 kr.) Disse familier måtte antages i reglen at have beboet smålejligheder på under 64 kvadratalen og på mellem 64 og 80 kvadratalen. Af de anslåede 23.000 lejligheder var ifølge magistraten højst 6000 på under 64 kvadratalen og resten, 17.000 skulle være på mellem 64 og 80 kvadratalen. Det turde være givet, at det første tal er for lavt og det sidste for højt.50 Men tallenes funktion var da også at understrege det store tab, kommunen ville lide, såfemt arealskatten for lejligheder mellem 64 og 80 kvadratalen bortfaldt. Skønt beregningen er grov og i detailler forkert, kan den måske alligevel tages til indtægt for, at min vurdering på mindst 17.000 lejlighe­ der under 80 kvadratalen i slutningen af 1870’erne næppe er sat for højt. Vedrørende antallet af lejligheder på under 64 kvadratalen findes en enkelt oplysning for 1892, som stammer fra M. Rubin. Han nævner, at antallet ikke kendes, men da det skattefri areal kan anslås til ca. 1 mill. kvadratalen vil der - under forudsætning af at disse lejligheders areal sættes til 50 kvadratalen - findes ca. 20.000 lejligheder, som ikke betaler den kommunale arealskat.51 Rubins skøn på 20.000 lejligheder er sand­ synligvis sat for højt (jvf. s. 77). E t tal på omkring 16.000 vil formentlig være rigtigere. Men det må i alle tilfælde anses for givet, at der også

83

6 *