SådanBoedeVi

udvælgelsesprincip i betragtning, idet det måtte anses for at være af overordnet interesse, at alle lejligheder, beboet af eickhoffske faglærte arbejdere, blev medtaget. Som flere gange nævnt er vi nemlig så heldigt stillede, at vi for disse - og kun for disse - så at sige på krone og øre kender årsindkomsten og derfor er i stand til eksakt at opgøre huslejens andel. Men iøvrigt fik denne hensyntagen til de eickhoffske arbejdere ingen betydning for de udvalgte lejligheders repræsentativitet, idet leje­ målene for disse arbejderes boliger alle lå meget nær den typiske stør­ relse. Hovedkilderne til en konkret beskrivelse af arbejderlejlighederne fin­ des dels i Byggesagsarkivet på Københavns Rådhus, dels i Arkivet over Skatteberegninger i stadskonduktørens kontor på Farimagsgade. I Byggesagsarkivet findes detaillerede tegninger over de enkelte ejen­ domme med planer over lejligheds- og rumfordelingen på de forskellige etager. De enkelte lejligheders arealmæssige størrelse fremgår ikke umid­ delbart af kilderne, men kan beregnes efter den til enhver tegning knyttede målestok i alen. Som følge af lejlighedernes ofte uregelmæssige form er en sådan beregning imidlertid til tider både vanskelig og tidskræ­ vende. Yderligere er det anvendte alenmål ikke i samme skala, men varierer fra tegning til tegning. I Arkiv over Skatteberegning findes for hver ejendom et rids af ejendommens grundplan i skalaer, der varierer mellem 1:140, 1:150 og 1:1000. I grundplanen er stueetagens lejligheder angivet, men ikke de enkelte rum. Det, der gør denne kildesamling så værdifuld i denne forbindelse, er foruden grundplanen den medfølgende opmåling af de enkelte lejligheders areal, såfremt disse var under 80 kvadratalen (31,5 m2) indvendigt mål. De fleste af opmålingerne er foretaget i 1870 ernes første år og var en følge af loven af 10. april 1873, hvorefter lejligheder på mellem 64 og 80 kvadratalen blev fritaget for denne statslige bygningsaf­ gift. Opmålingen var dog ikke begrænset til denne kategori af lejligheder, men omfattede også lejligheder på under 64 kvadratalen. Som nævnt var det lejlighedernes indvendige areal, der blev opmålt, altså uden ydermure og trappegang, men således at skillevæg, skorsten og deslige blev ibereg­ net (se kap. IV, s. 64f.). Dog var fremgangsmåden for kvistlejligheder noget afvigende, idet arealberegningen her ikke skete efter gulvfladen alene, men efter »middeltallet af gulv- og loftsfladens kvadratindhold«.1

87

Made with