SådanBoedeVi

arbejderlejligheder. Men der kan måske være grund til at minde om, at hovedmålet for nærværende afhandling var at redegøre for de faglærte arbejderes boligforhold omkring 1880. De faglærte arbejdere var normalt bedre lønnede end de ufaglærte og havde gennemgående mere stabilt arbejde. Det er hævet over enhver tvivl, at de ufaglærtes boligforhold i almindelighed var ringere og deres lejligheder karakteriseret ved en større sammenstuvning af mennesker. Det var fortrinsvis de ufaglærte som beboede de et-værelses lejligheder, og det var fortrinsvis de ufag­ lærte og dermed økonomisk ligestillede, som befolkede slumejendom­ mene på Christianshavn, ejendomme, hvor en faglært arbejder nødig tog ophold. Som et blandt flere eksempler kan jeg anføre »Jødens Bule«, LI. Søndervoldstræde 2, matr. nr. 205, hvor der ifølge folketællingen i 1880 som lejere boede 15 mandlige arbejdsmænd, 13 kvindelige arbejdere, og kun 3 håndværkere. Det forekommer mig rimeligt at indlede denne sammenfatning med et par ord om udnyttelsesgraden og bebyggelsestætheden på Christians­ havn og Vesterbro. Som nævnt blev den maksimale udnyttelsesgrad ved byggeloven af 1939 sat til 2 på Vesterbro og 2,5 på Christianshavn. Af de 7 i plancherne beskrevne christianshavnske ejendomme, hvor bebyggel­ sestætheden er angivet, blev kvotienten 2,5 kun overskredet for to ejendomme (planche 5 og 6), og det kun i ringe grad. Af de fire ejendomme på Vesterbro, hvorom oplysninger på dette punkt haves, blev udnyttelsesgraden 2 overskredet i samtlige tilfælde, stærkest i Saxogade 17-19 (planche 14), hvor kvotienten var 3,4. Med hensyn til bebyggelsestætheden, der som nævnt er et udtryk for boligernes adgang til lys og luft og det frie areal, som omgiver dem, fremviser Christianshavn med dets ældre, uensartede bebyggelse både de bedste og dårligste forhold. I Dronningensgade 11 (planche 3) var bebyg­ gelsestætheden så lav som 1,8 - man vil erindre, at en bebyggelsestæthed på 5 anses for at være akceptabel i dag. I to tilfælde - St. Annægade 10 og Sofiegade 7 (planche 6 og 8) var bebyggelsestætheden så stor som 24,8 og 28,0. I St. Annægade var afstanden mellem forhus og baghus således ikke mere end 2,4 m og i Sofiegade 7 udgjorde gårdspladsens areal kun 1/28- del af bygningens samlede etageareal11. På Vesterbro var bebyggelses­ tætheden for samtlige fire ejendomme over 5, men intetsteds så høj som tilfældet var for Christianshavn. Dårligst stillet m.h.t. lys og luft var korridorhusene Saxogade 17-19 og Saxogade 35 (planche 14 og 16) hvor kvotienten var henholdsvis 9,1 og 13,7. Set ud fra denne specielle synsvinkel havde Christianshavn altså såvel de bedste som de dårligste lejligheder. 93