591173448

blive inkurabel, maa han nøjes med, hvad Selskabet vil for­ unde ham, og det Samme bestemmes for det Tilfælde, at nogen af Skade, Alderdom eller Svaghed skulde blive ude af Stand til at arbejde, dog hedder det her, at Vedkommende først skal have betalt til Kassen i 8 Aar, men saa skal han ogsaa have 3 Mie. ugentlig. Begravelseshjælpen fastsættes i § 5 til 12 Rd. i det første Aar (1792), men derefter til 20 Rd., dog alene for de Svende, »som dø en naturlig Død og ikke med­ føre Mistænkelighed om Selvmord.« Derefter følge en Del andre Bestemmelser. Den Svend, der bliver Farver »eller begiver sig til nogen anden borger­ lig Næringsvej at drive«, ophører med at være Medlem (§ 7). Men der udtales' dog et Haab om, at den Svend, der bliver Farver, vedblivende vil vise sig nidkjær for Kassens Opkomst (§ 8), og der stilles i Udsigt, at Kassen efter 8 Aars For­ løb skal være kommen saa vidt, at enhver tilrejsende Svend kan faa 1 Mk. 8 Sk. daglig i 6 Dage, for at han kan søge Arbejde, men faar han det saa, skal han være pligtig til at ind­ træde i Selskabet (§ 9). Kassen skal bestyres af »Svendenes Formand« og en anden dertil valgt Svend (§ 10), og endelig skal foruden disse to »administrerende« Svende endnu »Farvernes Formand« altid være Obcr-Direktør (§ 11). Udtrykkene »Svendenes Formand« og »Farvernes For­ mand« kunde synes at tyde paa tidligere organiserede For­ bindelser mellem henholdsvis Svendene og Mestrene, men det turde være mere end tvivlsomt, om saadanne have exi- steret, og for Svendenes Vedkommende modbeviscs det strax. Det hedder endnu i Tilførselen under 29. Januar 1792, efter at Konventions-Forslaget er vedtaget: »Hvorefter Selskabet