591173448

Allerede noget før 1848 begyndte de daværende Regeringskol­ legier ikke at være saa nøjeseende med Farveriers Anlæggelse paa Landet, og senere har denne Udvikling taget Fart. Men den paagjældende Landfarver har som Regel staaet alene ved sit Farverkar. Der var ikke nok at bestille for ham og en Medhjælper. Og efter 1880 har der maaske endog ikke alle Steder været Noget at bestille for den enligt arbejdende Farver. Tallene fra Folketællingen i 1890 ville muligvis give ejendommelige Oplysninger. Bøndernes Flusflid i Hen­ seende til Spinding og Vævning er væsentlig aftagen, og saa have i den sidste Tid Anilin-Pakfarverne holdt deres Indtog og i høj Grad lettet Arbejdet for de Landboere, der endnu øn­ ske at farve hjemme. Men hvorledes dette end forholder sig, er det sikkert, at Forholdene i Kjøbenhavn have udviklet sig helt forskjelligt herfra. Fler er Hovedpersonernes Antal dalet, men Med­ hjælpernes Antal steget. Der er her med andre Ord en lille storindustiel Strømning, og et talende Exempel i saa Henseende er Goldschmidt & Nordholms Farverier, som her kort skal nævnes, da den ene af Forretningens Principaler særlig er knyttet til Farversvendenes Sygekasse ligesom dens tidligere mangeaarige Indehaver Grosserer B. Goldschmidt. Et af Isak Goldschmidt 1801 etableret ubetydeligt Kattuntrykkeri blev i 1812 til et Bomuldsfarveri, som i 1842 gik over til Sønnen B. Goldschmidt, under hvem det voxede anseeligt. Og denne Væxt er vedbleven under de Herrer Johan Goldschmidt og Nordholm, der i 1880 overtog Virksomheden, i hvilken der nu sysselsættes ikke mindre end 115 Personer (Farver­ svende, Farveriarbejdere Kvinder, m. fl.).