591173448

maa man dog ikke tro, at Farveriet blev en fri Næring, som kunde drives af Alle overalt, hvorsomhelst de vilde. I sidste Henseende kan mærkes, at ingen Farver maatte bo paa Landet. Farveri var en udelukkende Kjøbstadnæring, og hvorledes dens Forhold var i Kjøbstæderne, kan ses af føl­ gende Data. 1704 findes det, at to Farvere »kunne sig vel ernære« i Aarhus, men heller ikke flere. 1744 befales det, at de to Farvere Stæhr og H. Feilberg »maa alene kontinuere Farve­ riet i Aarhus«, og at MadsWærn skal levere sit Privilegium fra sig, saasom han har frasagt sig det og 3 Farvere i Aar­ hus ikke kunne subsistere. I Odense maa der være 3 Far­ vere, og da Frederik IV 1708 giver en skibbruden Mand Privilegium paa at være fjerde Farver i Byen, sker det under udtrykkelig Tilføjelse af, at det første Farveri, hvis Besidder døde, skulde nedlægges. 17 17 er der ingen privi­ legeret Farver i Ebeltoft eller Grenaa, hvorfor det udtales som ønskeligt for Mols og Sønderherred, at der kom en saadan, »da saa Folk slap for at sende deres Tøj til Randers, Aarhus, ja til Flensborg og Lubeck«. Tugt- og Manufaktur­ huset i Stege fik 1754 Privilegium paa ene at forestaa Farveriet paa Møen, og dette Privilegium knyttedes 1770 til Farvergaarden i Stege, et Monopol, der vedblev til den nyeste T id 1. 1789 fik Farver Møllers Enke Sidsel Borgen Ret til at fortsætte sin afdøde Mands Bedrift som Enefarver og Trykker i Holstebro og Lemvig med omliggende Di­ strikt, o. s. v.

1 Det blev afløst 1862 af Staten med 10,000 Rd.