292564007

f

SYGE- OG BEGRAVELSESKASSEN

ALDERSTRØST

1888— 1913

FESTSKRIFT I ANLEDNING AF SYGE-OG BEGRAVELSESKASSEN ALDERSTRØSTS 25 A A R S J U B I L ÆU M

V. S. PETERSEN. b

18

8

8 —

1 9 1 3 .

KØBENHAVN 1913.

Bog- og Papirhandelen FREMAD, Frederiksborggade 33. A,S. I. Biædel & Co.

T i l A ld e r s t r o s t

VTaar snigende Sot ebber Livet ud, ^ ™ Naar Musklen forvittrer i Smerte: Da Samaritanen følger sit Bud, Med følsomt og varmblodigt Hjerte; Om Saaret han lægger det faste Bind, I Vunden han gyder sit Balsam ind; — Og Livsmodet vender tilbage. —

Du „Alderstrøst*, — selv paa Straaleje født, Forstaar bedst den Fattiges Kvide. Din Barndom var stræng — nær var Du forblødt, — Du Modgang og Kval maatte lide. Dog Livskraften sejred — Du vokset Dig stærk, Med Flid tog Du op Dit velsignende Værk, Din Stand, Dine Venner til Ære. Nu staar Du i Manddommens fagreste Vaar, Hver Hindring er ryddet til Side. I Fremskridt og Styrke forrest Du staar, — Beredt, for de Svage at stride. Barmhjærtigheds Fane,- det er Dit Symbol, Nu straaler Dit Skjold som en luende Sol. „ Alderstrøst!u — højt Din Stjerne skal stige. —

.

'

I ANLEDNING af Syge- og Begravelseskassen Alderstrøsts 25 Aars * Jubilæum vedtog dens Bestyrelse at udgive et Skrift om Virk­ somheden i de svundne 25 Aar. Man var tildels paa det rene med de Vanskeligheder, Udar­ bejdelsen af et saadant vilde støde paa, idet man vidste, at For­ handlingsprotokollen og Regnskaberne fra Kassens første Dage var ført ret mangelfulde, at de, der kunde give de mest paa- lidelige Oplysninger fra de Dage, ikke alle var lige villige dertil, og at Oplysninger fra dem, der baade kunde og vilde give saa- danne, i mange Tilfælde, paa Grund af svigtende Hukommelse, maatte blive noget forskellige om de samme Emner. Foruden disse Vanskeligheder trængte et Par Spørgsmaal sig hurtig frem til Løsning. Dels dette: „Skal Skriftet være en virkelig Kilde, man senere kan hente Kundskab til Foreningens Forhold af — enten disse er af sørgelig eller glædelig Beskaf­ fenhed — eller et paa smukt Papir med tydelig Sats i lyriske Vendinger affattet Produkt, hvori alle de mørke Blade i Kassens Historie konsekvent er udeladte.“ Et andet Spørgsmaal var: „Hvilke Mænd bør paa Grund af deres Arbejde i Kassens Tjeneste i særlig Grad fremhæves heri.“ Med Hensyn til det første Spørgsmaal stiller Sagen sig for „Alderstrøst", som den stiller sig for enhver anden Kasse eller et hvilket som helst Menneske, der lader 25 Aar passere Revy for sig. Det er ikke alle lige lyse og glade Minder, der da sti­ ger frem, mangt og meget kunde man sikkert ønske ugjort, mangen Episode ønske hurtigst at vende sig bort fra, men naar vi her ikke desto mindre har valgt ogsaa at beskæftige os med

7

de mørke Blade i Kassens Historie, er Grunden dels den, at der midt i disse Minder stiger gode Erindringer frem, om Arbejdere, der efter en lang Dags Slid for det daglige Brød ofrede deres Aften- og Nattimer og mange Søndage paa at holde Kassen oven Vande og som sejrede i disse Bestræbelser , og dels den, at „Alderstrøst" senere har gennemgaaet en saa god Udvikling, at den nu staar saa stor, talmæssig, og saa godt økonomisk funde­ ret, at vi uden Skade for dens fremtidige Udvikling tør tillade os den Luxus at lægge dens tidligere Skader blotte for Enhver. Det andet Spørgsmaal har været ret vanskeligt at træffe en retfærdig Afgørelse af. Ved at gennemgaa Kassens Historie gen­ nem de 25 Aar, trænger sig en Mængde Ansigter og Navne frem, som alle kvalificerede dem til en fremskudt Plads, men da dette Skrift jo ikke skal være et Billedgalleri, har vi, paa et Par ganske enkelte Undtagelser nær som sikkert kan forsvares, valgt kun at medtage dem, der har deltaget i Foreningsarbejdet fra Kassens første Aar og endnu har Sæde i Bestyrelsen, eller er ansat ved Kassen, de førstansatte Læger der endnu er knyttet til denne, samt dem, der i Tidens Løb som Formænd har repræ­ senteret den. En Grænse maatte man jo trække; men det er med et Suk, man for fleres Vedkommende kun kan ofre dem de Linier, den Episode, de virkede med i, strækker sig over. Med disse Ord være Skriftet anbefalet til Enhver, der inter­ esserer sig for „Alderstrøst1. København, i Februar 1913. Bestyrelsen.

8 —

1888. — 8. Marts — 1891.

V i kan desværre ikke begynde denne Skildring af Kassens Virksomhed, som saa mange andre Skrifter begyndes, med at meddele, at den og den Dag Anno det og det samledes de og de behjærtede Mænd der og der for at afhjælpe et længe og dybfyldt Savn ved at stifte en Forening. Vi kan ikke begynde saaledes, dels fordi vi ikke aner, hvil­ ken Dag Kassen er oprettet, eller — i al Fald med Sikkerhed kan sige — hvem der først fik den Tanke at oprette vor Syge- og Begravelseskasse, dels fordi vi ikke er sikker paa, om de af Foreningens Stiftere, vi kender Navnene paa, just kan kaldes behjærtede Mænd i den Forstand, man bruger dette Udtryk — det efterfølgende vil vise, at vor Tvivl er berettiget — og ende­ lig kan man ikke kalde det et længe og dybtfølt Savn, der her­ med blev afhjulpet. Under „De samv. Sygekassers Fællesrepræsentation i Kø­ benhavn" stod i 1888 20 faglige og „blandede" Kasser. Naar man erindrer, at Fællesrepræsentationen blev stiftet i 1884 og erindrer med hvilken „Hastighed" Kasserne dengang sluttede sig sammen om noget nyt — akkurat ligesom nu — har man vistnok Ret til at regne med, at mindst ligesaa mange eller vel snarere flere Kasser stod udenfor denne. Forsaavidt var der altsaa Kasser nok i København, men Tilslutningen til disse synes at have været ret ringe. De ovennævnte Kasser havde i 1888 kun ca. 12,500 Medlemmer, og selv om vi ogsaa regner med et mindst ligesaa stort Antal organiserede Sygekassemed­ lemmer udenfor Fællesrepræsentationen, staar disse Tal alligevel ikke i noget som helst Forhold til det, der dengang burde have

— 9

været i Sygekasserne, eller i Forhold til det Antal, der nu er Medlemmer af de anerkendte Kasser her i Byen, Byens Vækst siden den Tid taget med i Betragtning. Naturligvis kan man ikke uden videre drage Sammenligninger mellem Tallene den­ gang og nu, dertil spiller Loven af 12. April 1892, Sygekasseloven, en alt for stor Rolle til Fordel for det sidste, men alligevel synes Pligten til at sikre sig en Hjælp under Sygdom og ved Døds­ fald, og vistnok ogsaa Evnen dertil, ikke at være trængt endda saa stærkt ind i det Befolkningslag, Sygekasserne nærmest var anlagt for, dengang som nu. Det eneste vi er sikker paa er Aarstallet for Kassens Op­ rettelse, 1888. Foreningens første Forhandlingsprotokol bærer i Ryggen Aarstallet 1888. Noget juridisk Bevis paa, at Kassen er stiftet det Aar, er dette Tal jo ikke, et bedre Bevis findes paa nedenstaaende Regnskab for 1889, idet der her er overført en Kassebeholdning fra 1888 paa Kr. 29,50, og vi tror ikke et Øjeblik paa, at de Mænd, der stiftede Kassen, har lagt dette Beløb til af deres egne Lommer.

Regnskab for Syge= & Begravelseskasssen „Alderstrøst.“

Regnskab for 1889.

B 3 CO

B 3 co

Begravelses­ hjælp

Lægen

Antal af

Medicin

og Bøder

Lokale til

Sygedage

blanketter.

Annoncer og Tryksager 18,67 71,51

Contingent

Sygepenge

Kontorhold

Kassereren

Optagelses­

Barselhjælp

Medlemmer

Januar Kvart. 30 3,25 80,40 83,65

7

7,19

16,65 22 30,26 12

8

April Kvartal 51 4,25 116,40 120,65 22 21,25 16,68

80,19

yy

Juli Kvartal

10 186,04 2,10 157,60 30,67 495,34*

80 4,25 185,60 189,85 39 36,50 22,49 60 45,05 12

55,25 18

Oktober Kvt. 176 18,25 337,20 355,45 52 48,25 28,14 6 fJ

176 30,00 719,60 749,60 121 113,00 74,50 6 60 147,21 64

495,34* 254,26

Kassebeholdning for 1888 29,50 Beholdning.....................283,76 T. Voigt,

G. Petersen, Bogbinder, Saxogade 19.

C. Lundgaard, Journalist, Dannebrogsgade 17.

Fuldmægtig,

Niels Hemmingscnsgade 19.

Walther Petersen , Pensionist, GI. Mønt 29.

RJTechau, Glarmester, Valby Langgade 67.

10 —

Det mest rigtige paa foranstaaende Regnskab er vistnok Navnene. Titlerne tør vi endda ikke fuldtud garantere for. Af Kassens meget mangelfulde Forhandlingsprotokol fra de Dage fremgaar det, at dens første Formand var C. Lundgaard, og dens Kasserer Bogbinder Godtfred Petersen. Saavidt det kan oplyses, var Kassens første Indbetalings­ kontor i Niels Hennningsensgade 19 Kldrn. Bestyrelsen holdt sine Møder i Skindergade 9. Vi skal helt hen til Februar 1890, inden vi træffer paa det første Referat af en Generalforsamling, forudgaaende Bestyrelsesmøder er slet ikke refererede. Man har vistnok ikke dengang tænkt paa Jubilæer. Efter mundtlige Meddelelser maa disse Bestyrelsesmøder have foregaaet under meget primitive Former. De blev aldrig sammenkaldt af Formanden, der synes at have spillet en ret underordnet Rolle, men af Kassereren. Man kom, talte om mange brændende, men som Regel Kassen ret uvedkommende Sager, medens man tog sig en „Genstand". En Gang imellem kunde det falde Kassereren ind at dreje Samtalen hen paa et eller andet Spørgsmaal, Kassen vedrørende. Naar man var ked af at sidde der, gik man hjem — saa var det Bestyrelsesmøde færdigt. Man har antagelig ikke været tilfreds med Tilgangen af ny Medlemmer, thi i Marts 1889 finder vi Annoncer i Bladene om, at Mænd og Kvinder, der kunde ønske sig optaget i en nystiftet Syge­ kasse, kunde indlægge Billet paa Bladets Kontor. Det staar for os som en Gaade, hvorledes foranstaaende Regnskab for 1889 og ovennævnte Annonce samme Aar kan harmonere med Med­ lemstallene og Datoen i efterfølgende Opraab:

n

O p r a a b l Alle Mænd og Kvinder.

„Sygdom cr hver Mands Herre. “ Denne Sætning burde staa ind­ prentet i enhvers Bevidsthed og være tilstrækkelig til at bevirke, at enhver efter bedste Evne søgte at sikre sig saa nogenlunde mod de Ulykker, som Sot og Sygdom kan foraarsage. Desværre er det imidlertid saa, at de fleste Sygekasser ved det forholdsvis høje Indskud og Kontingent mod den som oftest ringe Hjælp der ydes, og ved at Medlemmerne paa en Maade staar aldeles udelukkede fra selv at varetage Kassens Interesser, ikke øver den Til­ trækning paa Publikum, som en i og for sig saa god Sag kunde fortjene. Det cr med Henblik paa disse Omstændigheder, at Syge- og Begravelses­ kassen „Alderstrøst “ a f 1887 blev stiftet, og indrettet paa den Maade at Medlemmerne dels ved et lavt ugentlig Kontingent å 25 Øre for Mænd og 20 Øre for Kvinder, sikrer sig den nødvendige Hjælp i paakommende Til­ fælde, og dels ved at de som gjensidige Bærere af Foretagendet hver for sig har lige Stemme og Indflydelse paa Kassens Anliggender. For at gjøre det muligt for den mindre bemidlede Del af Befolkningen at være Medlem af nærværende Sygekasse, har den sat sig til Forrnaal ikke al opsamle nogen større Kapital, men derimod, hvis det skulde vise sig foreneligt med Kassens Status, at forhøje den Medlemmerne tilkommende Hælp i Sygdomstilfælde, uden at dette skal gøre nogen Forandring paa deres én Gang vedtagne Kon­ tingentforpligtelse. Sygekassen er anerkjendt af Magistraten. Det ugentlige Kontingent cr i alt 25 Øre for Mænd og 20 Øre for Kvin­ der. Medlemmerne ere derfor fritagne for alle extra Bidrag til Medicin og Begravelseskassen, samt betaler intet for Indskrivningen og intet i Indskud. Optagelsen er saaledes gratis. Som Medlem optages enhver Mand og Kvinde imellem 15 og 50 Aars Alderen. I Sygdomstilfælde erholdes for Mandens Vedkommende, fri Læge og fri Medicin samt 1 Kr. daglig i Sygepenge og 60 Kr. i Begravelseshjælp. For Kvindens Vedkommende er Sygehjælpen, fri Læge og fri Medicin, 75 Øre daglig i Sygepenge samt 6 Kr. i Barselhjælp og 60 Kr. i Begravelseshjælp. Ligeledes erholdes til Medlemmernes ægtefødte Børn under 15 Aar, fri Læge og fri Medicin samt Begravelseshjælp fra 10—20 Kr., uden Kontingent for Børnenes Vedkommende. I Sygdomstilfælde, hvor Indlæggelse paa et Hospital viser sig at være nødvendigt, erholde Medlemmerne, samt disses ukonfirmerede Børn under 15 Aar, frit Hospitalsophold paa Kommunens Hospitaler, St. Hans Hospital, og for Børnenes Vedkommende Dronning Louises Børnehospital, samt ydermere i Sygehjælp for Mandens Vedkommende 2 Kr. 80 Øre om Ugen, og for Kvin­ dens Vedkommende 1 Kr. 5 Øre om Ugen. Særskilt Vagthold, Bandager o. s. v. betales af Sygekassen. Foreningen tæller -3500-Med 1omm«fr 5000 Medlemmer.

12

Sygekassen er aldeles upolitisk, og dens Formaal er kun, saa meget som muligt, at mildne de Ulykker, som Sygdom og Død foraarsager, samt at give Ubemidlede Lejlighed til at kunne staa nogenlunde rustede imod hvad der af den Slags kan tilstøde. I Henhold tfl ovenstaaende tillader Bestyrelsen sig herved at rette en Opfordring til alle Mænd og Kvinder om at indmelde sig i nærværende Syge- og Begravelseskasse, hvilket sker ved at tegne sig paa nærværende Liste, der bedes tilbageleveret Skolen i Løbet af 4 Dage.. Kj øbenhavn, i Februar 1887.

B e s t y r e l s e n : C. Flade, Smed, Aabenraa 2. Næstformand.

C. Lundgaard, Journalist, Saxogade 11. Formand. H. Borchers,

G. Petersen, Bogbinder, Todesgade 1, St. Kasserer S Bønlykke, Snedker, Rstlandsgade 7. Repræsentant.

C. Hansen, Blikkenslager, Ny Stormgade 59. Maskinist, Dannebrogsgade 23. Revisor. Repræsentant.

T. Voigt,

W. Jensen,

Fuldmægtig, Slotsgade 8. St.

Skomager, Niels Hemmingsensgade 19, Kj.

Revisor.

Repræsentant.

Navn.

Stand.

Bopæl.

Lørdag Aften fra 7—9, Niels Hemmingsensgade 19, Kj. Torsdag Aften fra 7—9, Oehlenslægersgade 23, St. Fredag og .Mandag Aften fra 7—9, Todesgade 1, St. Tirsdag Aften fra 7—9, Godthaabsvej 6, St. Onsdag Aften fra 7—9, Dronningensgade 35, St.

Man bedes ogsaa lægge Mærke til den ejendommelige Maade, hvorpaa man gør Folk opmærksom paa, at Medlemsantallet er steget fra 2500 til 5000. Begge Tal er vist iøvrigt lige „rigtige". Med Skoleinspektørernes Tilladelse blev disse Opraab om­ delt i Kommuneskoler til Børnene i selve Klasserne,, og Tilladel­ sen til at omdele dem, blev opfattet af Børnene som Inspektø­ rernes Anbefaling af Kassen.

13

Reklamen var sikkert god, den havde kun den Fejl, at den ikke kunde gentages, idet forskellige Dagblade blandede sig deri og gav de respektive Inspektører paa Hovedet derfor. Paa vort „Regnskab og Beretning for 1890“ kunde Inspektørerne imidler­ tid søge Trøst i en varm Tak til dem fra Kassens Bestyrelse, for den udviste Villighed. Reklamen virkede som sagt udmærket. Hvad man i Opraa- bet vistnok har holdt sig mest efterretteligt var den Del af For- maalet: ikke at opsamle nogen større Kapital. Man optog Medlemmer fra 15—50 Aar og lovede dem foruden Pengehjælp under Sygdom, fri Læge, Medicin og Hospitalsophold. Læge­ undersøgelse forud for Optagelse behøvedes ikke. Man tog det heller ikke saa nøje med Aldersgrænsen opad, og stillede sig meget liberal m. H. t. Optagelse af selv meget syge Medlemmer. Alt dette skulde jo give en stærk Medlemsfremgang, men det blev ogsaa dermed betydelig lettere at overholde ovennævnte Formaal ang. Opsamling af Kapital. Men i Opraabet var anført, at Kassen var anerkendt a f Magistraten, hvad der betød, at den mod at stille den nødven­ dige Kaution kunde indlægge Syge paa Hospitalet for en mode­ reret Betaling, og der var lovet Medlemmerne fri Læge og Me­ dicin. Det virkede derfor lidt ubehageligt overraskende paa Med­ lemmerne, naar de i Sygdomstilfælde først henvendte sig til en Læge, og der fik den Besked, at denne ikke kendte „Alderstrøst“, ikke havde truffet Akkord med den Kasse, naar Lægen dog — mere godmodige som de dengang var — alligevel undersøgte dem, for eller uden Betaling, og ordinerede Medicin, blev Overraskelsen ikke mindre, naar Medlemmerne af Apotekerne fik den Besked, at de ikke kunde debitere den Kasse for Medi­ cinen, da de ikke anede dens Eksistens, og Overraskelserne kulminerede, naar de selv maatte stille Kaution ved Indlæggelse paa Hospital og betale fuld Pris for Opholdet, da man heller ikke her kendte denne Kasse. Disse Oplysninger har vi ikke fra Forhandlingsprotokollen, den fortæller os intet endnu, men fra daværende Medlemmer, der iøvrigt endnu staar som Medlemmer af Kassen, og Oplys­ ningerne er vist korrekte. Ser man paa Regnskabet for 1890, viser det sig, at hele Udgiften til Læger, Medicin og Hospitalsophold for

14 —

det Aar kun beløber sig til henholdsvis Kr. 1125,65 — Kr. 852,78 og Kr. 294,05. Saa billig slipper Kasser med 4 å 5000 Med­ lemmer ikke nu om Dage, selv om vi tager de daværende lave Lægehonorarer i Betragtning. Forklaringen ligger vel sagtens dels deri, at Medlemmerne har betalt en Del af de Udgifter, Kassen i sit Opraab har lovet at afholde, kun de Medlemmer, der overfor Bestyrelsen har protesteret mest energisk, har vel faaet disse refunderet af Kassen, og dels i, at det anførte Medlemsantal 5000 har været lidt overdrevent. I en Indberetning til De samv. Sygekasser, hvori Kassen var indmeldt, opgives Medlemsantallet pr. 1. Januar 1891 til kun 4014. De mange Klager fra Medlemmerne over de uopfyldte Løfter har antagelig været medvirkende til, at Kassens Ledere i sidste Halvdel af 1890 har inddelt Byen i Lægekredse, truffet faste Akkorder med Lægerne, plejet Forhandlinger med Apotekerne — hvorved man opnaaede 20 °/0 Rabat paa Medicinpriserne —

og opnaaet Anerkendelse af Kassen af Københavns Magistrat og Frederiks­ berg Kommunalbestyrelse. Blandt de Læger, der først var knyt­ tet til Kassen, skal nævnes: Læge Herman Schwartz og Læge H. Bille-Top, der endnu er ansat ved Kasssen, som Kredslæger, henholds­ vis paa Nørrebro og Frederiksberg. I deres Virksomhed som Kassens Læ­ ger har de sikkert skabt sig mange Venner blandt dens Medlemmer, lige­ som de begge har deres store Andel i Kassens gode Fremgang og nuvæ­ rende Position. Samtidig med, at Kassens Ledere i højere Grad end hidtil arbejdede paa

Herman Schwartz. Læge.

at holde givne Løfter, afholdtes adskillige — mest offentlige — Fester, der vel havde det dobbelte Formaal, saavel at skabe Til­ gang til Kassen af nye og helst yngre Medlemmer, og at skaffe Penge i Kassen. Det første er mulig lykkedes, med det sidste gik det anderledes.

15

Der var begyndt at blive „Mudder i Geledderne". De syge Medlemmer fandt det lidt mærkværdigt, at Kassen ikke overholdt sine Forpligtelser ved Medlemmernes Sygdom, de raske syntes det var en underlig Kasse, der kunde bestaa, skønt den optog Medlemmer uden Lægeundersøgelse, selv dødssyge Medlemmer, blot de betalte 13 Ugers Kontingent forud, og endelig dem, der kom til Festerne, fandt det mærkværdigt, at der blev afholdt saa

mange Fester, hvoraf de fleste var udmærket godt besøgt, medens de dog efter det fremlagte Regnskab for 1890 havde givet et samlet Underskud af ca. Kr. 125,00, de fandt det saa meget mere mærkværdigt, som en Fest i Larsens Lokale efter ret paa- lidelige Oplysninger skulde have givet * ca. 3,200 Kr. i Overskud, medens paa Regnskabet de 2 sidste Nuller var udeladte, samtidig med at de første Tal var reducerede en Del. Som sagt, Mistilliden var kommen frem og paa en Generalforsamling den 25. Januar 1891 fremkom der Forslag fra Medlem Nr. 106, C. Flade, om Nedsættelse af et Udvalg til Lovenes Revision og

H. Bille-Top. Læge.

fra Nr. 1887 og 1321, Kusk Jens Larsen og V. Backhausen ogsaa om Ændringer af Lovene. Generalforsamlingen vedtog begge disse Forslag, men vedtog ogsaa et andet, mindst ligesaa vig­ tigt. Den vedtog at nedsætte et Udvalg paa 5 Mand til at revi­ dere Regnskabet. Hertil valgtes Smed H. Hansen , Handske­ mager L. Nordstrøm, Guldsmed V. Backhausen, Drejer Larsen og Kontrollør Schwartz. Dette Udvalg suppleredes med de 2 Revisorer og Kassereren. Med denne Beslutning stak man, billedlig talt, Haanden i en Hvepserede. Naar Udvalget havde revideret Regnskabet, skulde der ind­ kaldes til en ny Generalforsamling, hvor Resultatet saa skulde forelægges. Vi slutter dette Afsnit med at omtale en enkelt Mand der

16

i denne, men fuldt saa meget i den efterfølgende Tid, har ind­ taget en fremskudt Plads i Foreningens Liv. Vistnok til sin egen Overraskelse kom C. Flade, der dengang kun var 24 Aar, paa Grund af nogle Fore­

spørgsler paa en Generalforsamling, den 23. Februar 1890, ind i Bestyrel­ sen. Ved Lodtrækning med en an­ den blev han Næstformand, i Refera­ tet fra Generalforsamlingen den 8. Marts 1891 staar han anført som saa- dan, paa denne valgtes han til For­ mand og fungerede som saadan til d. 25 August 1895; han har derefter med en enkelt Afbrydelse virket først som Re­ visor, senere som Repræsentant og Næstformand, hvilken Stilling han endnu beklæder. Det vilde være mere end mærkværdigt, om en Mand som C. Flade, der saa længe har indtaget en fremskudt Stilling i Kassens Virk­ somhed, særlig i dens mest bevægede

C. Flade.

Tider, ikke havde skabt sig bitre Modstandere,' men det, at Gene­ ralforsamlingerne senere Gang paa Gang har overdraget ham Tillidshverv, tyder paa, at den har paaskønnet hans Virksomhed i Kassens Interesse, og han har sikkert ogsaa sin store Andel i, at Kassen slap saa godt udover de første bevægede Aar, og har dermed været med at skabe det solide Grundlag, den nu staar paa.

— 17

: 4 4 : 444444444444»4444444444444444444 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 t4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 1 Fra „Fønix-Generalforsamlingen 1 til 1895.

Det ovennævnte Revisionsudvalg indkaldte til Generalfor­ samling i „Fønix“ den 8. Marts 1891. Dagsordenen lød: „Revisionsudvalget oplæser og fremlægger Regnskabet efter Omrevideringen og paaviser, at Bestyrelsen har ført et slet og unøjagtigt Regnskab, der som saadan ikke kan godkendes.“ Det var artige Oplysninger, der fremkom fra Udvalget. Vi ser bort fra saadanne Smaating, som at den tidligere Formand slet ikke havde betalt Kontingent til Kassen, Kassereren kun for 6 Uger og begge Revisorerne for henholdvis 6 og 4 Uger; men efter Revisionsudvalgets Opfattelse skulde der efter det store Medlemsantal være betydelig flere Penge i Kassen, end der var. Det var derfor ret naturligt at følgende Resolution, stillet af Smed H. Hansen, vedtoges med stor Majoritet: „Generalforsamlingen vedtager at vælge en ny Bestyrelse, der straks tiltræder Funktionen, og at Hovedbog, Kladdebog samt Bikubebøger udleveres straks endnu i Dag; den fratrædende Bestyrelse er pligtig til at aflevere Regnskabet i forsvarlig Or­ den og erholder i den Tid samme Løn og Procenter, som ind­ til Dato; skulde det vise sig nødvendigt, at Sekretæren skulde være nærværende, da skal han lønnes med 3 Kr. daglig.“ Efter Lovene kunde Bestyrelsesvalg kun finde Sted ved skriftlig Afstemning, men da Lovændringer kunde vedtages paa alle Generalforsamlinger ved Haandsoprækning, kom man hurtig udover den Sag ved en, ogsaa af Smed H. Hansen stillet Reso­ lution, saalydende: „Generalforsamlingen vedtager den Forandring i Loven, at Bestyrelsesvalg, naar særlige Omstændigheder taler derfor, kan foregaa ved Haandsoprækning.'4

18

Resolution vedtoges uden havde kritiseret den af-

Referatet meddeler, at denne Omtale og under stormende Jubel. Efter at bl. a. Kusk Larsen skarpt gaaede Bestyrelse valgtes følgende ny: Formand: C. Flade.

Repræsentant: V. Larsen. do. C. Miethe. Revisor: V. Schwartz. do. R. Jensen.

Kasserer: V. Backhausen. Repræsentant: H. Hansen. do.

L. E. Nordstrøm.

Referatet af denne Generalforsamling, der maa være skrevet nogle Dage senere, slutter saaledes: Derefter hævedes General­ forsamlingen under stormende Spektakel, der endda var saa stort, at Bladene mente det var større end i „Den Broderliges". Den sidste Bemærkning maa naturligvis staa for Dagbladenes egen Regning. Paa et samme Dags Aften afholdt Bestyrelsesmøde blev samtlige Bøger og en Del af Kassebeholdningen udleveret Bestyrel­ sen. Den afgaaede Kasserer var „frejdig" nok til at tilbageholde et Beløb, som Vederlag til ham selv, for den Ulejlighed, han vilde faa med at bringe sit eget fortvivlede Regnskab i nogenlunde Orden. Et Forslag fra Smed H. Hansen om at indkalde samt­ lige Medlemsbøger blev forkastet, men da man senere ved­ tog at overgive hele Sagen til kriminel Undersøgelse, forlangte Politiet Medlemsbøgerne indkaldt. Ved samme Lejlighed viste det sig, at flere Medlemmer var anført med samme Nr. i Med­ lemsprotokollen. Samtidig med at Politiet fik alle Bøger og Regnskaber ud­ leverede — en Masse af Medlemsbøgerne ligger sikkert endnu paa Loftet i det gamle Domhus — fik den afgaaede Kasserer Petersen et mindre komfortabelt Ophold i Arresten paa Ny­ torv. For at blive færdig med denne Mand, skal vi meddele, at Kassen mod et Honorar af 300 Kr. fik Overretssagfører J. K. Lauritsen til at besørge den juridiske Medhjælp for os, og at Kassereren efter længere Tids Forløb blev løsladt. Han blev senere frifunden for kriminel Tiltale, efter at han havde betalt de 1600 af de ca. 3000 Kr., man mente, han havde bedra­ get Kassen for, og vistnok med den Begrundelse, at naar Kas­ sen havde valgt ham til Kasserer, endskønt man vidste, at han

19 —

ikke var regnskabskyndig, maatte man selv tage Skade for Hjem­ gæld, naar Regnskabet nu var i Uorden. Der var sikkert mange, der efter denne Frifindelse, maatte revidere deres Begreber om Lov og Ret. Der var nok for den ny Bestyrelse at tage fat paa, og det er derfor ikke til at undres over, at Formanden Aaret efter kunde meddele, at der i det sidste Aar havde været afholdt 32 Bestyrel­ sesmøder og 6 Generalforsamlinger foruden et Utal af Udvalgs­ møder. Lovene skulde revideres, nye Medlemsbøger udskrives, Regnskabet begyndes paa bar Bund, Flytning af Indbetalings­ lokalet fra Todesgade 1, hvor den tidligere Kasserer boede, til Baggesensgade 11 St., som saa blev Hovedkontor, — Inventaret hertil voldte ikke Kassen store Udgifter; der blev købt en gam­ mel Pult hos en Marskandiser og et ditto Skrædderbord til en Pris af 4 Kr. — Fester skulde afholdes for at skaffe Penge, dels til en Fane, dels for at kunne yde den Udbetaling, Medlemmerne i Sygdomstilfælde var berettiget til, Kassen ejede kun ca. 1 Kr. pr. Medlem, og endelig skulde naturligvis de løbende Forretninger besørges, der forekommer i enhver Kasse. Alt dette skulde helst udføres saa hurtigt, at Kassen kunde genvinde det gode Omdømme, som den, paa Grund af at Bladene havde beskæftiget sig med dens Forhold, var ved at tabe. Og mærkværdigt nok, de Fester den ny Bestyrelse afholdt gav Overskud, i Aaret 1891 alene Kr. 931,42. Den 27. September 1891 afsløredes Kassens første Fane, der sammen med Marschalstave kostede 575 Kr., hvor­ til et forud nedsat Faneudvalg havde skaffet de nødvendige Midler, idet særlig en i samme Sommer afholdt Fest, havde givet 600 Kr. i Overskud. Ved en Fest 1. Pinsedag samme Aar, blev der til Del­ tagerne solgt en Sang som vi her aftrykker, ikke for at straffe Forfatteren, men mere fordi den i poetiske Vendinger omtaler en Del af det, vi forud har skildret i Prosa.

— 20

Den sidste nye om Alderstrøst. Rundt paa Gulvet.

Se, Summen var ei lille Som han dem plaffed for, Tre tusind Kroner spille en Rolle, som er stor, De sexten hundred Kroner blev betalt — og han gik fri Rundt paa Gulvet. Men saa fik han den Tanke At han uskyldig var, Han gjerne vilde banke Dem som Beviset har For at han skylder sexten Hund­ red Kroner, fra han gik Rundt paa Gulvet. Han kom forleden op paa Foreningens Kontor, Skandale laved han saa Som maaske Ingen tror, Paa Fælledvejens Station han blev Af to Betjente ført Rundt paa Gulvet. Enhver som er her kjender Den Sygekasses Navn, Alderstrøst har mange Venner

Der er en Sygekasse Her ud i Danmarks Land via, den var af de vasse Kasséren var en Mand, Som Pengene lod rulle Med den største Hastighed Rundt paa Gulvet. Der blev holdt mange Baller Men uden Overskud, Lidt mærkelig det falder Men sandt, det er ved Gud, Paa Pengene der tænktes ei Mens man tog sig en Tur Rundt paa Gulvet. Men alting har sin Ende Og den Slags Ting jo med, Man fandt da paa at vende Paa Tingen op og ned, Kasséren kunde dog ei li’e At sé saa mange Folk Rundt paa Gulvet. Saa lod man ham anholde I Varetægtsarrest, Nu kunde han ei soide Ei heller gaa til Fest, Han gik omkring og fløjtede Den tapre Landsoldat Rundt paa Gulvet.

Og lider ingen Savn, Til Fordel for en Fane Gaar vi første Pinsedag Rundt paa Gulvet.

Th. Stauning.

— 21

I Kampen mod tidligere Misligheder og i det ovenfor om­ talte Arbejde for at styrke Kassen indadtil og skabe den en bedre Position udadtil, indtager Smed H. Hansen en meget fremtræ­ dende Plads. Han indtager denne Plads i Kraft af den rolige og klare Maade, hvorpaa lian, skiftende som Repræsentant og Næstfor­ mand for Foreningen i flere Aar, hurtigt forstod at træffe sine Be­ slutninger, at fremsætte og argumentere sine Forslag og i de fleste Tilfælde lede Flertallet paa Generalforsamlingerne og Be­ styrelsesmøderne i den rigtige Retning, selv om disse Møder var nok saa stormende, og Forsøgene paa at forplumre Situa­ tionen nok saa velmente. H. Hansen har med en enkelt Afbry­ delse, da han var Vicevært i en Ejendom, Foreningen senere købte, siddet i Bestyrelsen fra „Fønix-Generalforsamlingen“ (den 8. Marts 1891) til han den 16. September 1910 trak sig tilbage, da hans Virksomhed som Smedemester lagde for stærkt Beslag paa hans Tid.

Trods hans nu mere tilbagetrukne Stilling omfatter han sikkert Kassen med den samme varme Interesse, som dengang han stod i Skudlinien, og ,,Alderstrøst“ skylder ham Tak for hans opofrende Arbejde i dens Inter­ esse; Arbejde som i mange Tilfælde betød økonomisk Tab for ham, og i andre, Tilsætning af mange Timers Nattesøvn. De Timer, denne Mand dengang har haft tilovers til at dyrke Fa= milielivet, har sikkert ikke været mange. Uden her at ville tage Afsked med H. Hansen — han er nu 57 Aar og en rask Mand — vil vi dog takke ham for det Arbejde, han har udført til Gavn for „Alderstrøst“ i hans

yngre Dage og udtale Ønsket om, at han maa have mange lyk­ kelige Dage tilbage endnu, ligesom vi føler os forvisset om, at en af hans største Glæder i hans Livs Aften sikkert vil være, om han stadig kan se ,,Alderstrøst“ gaa støt og rolig frem, sta—

21

dig værende sit Formaal tro: at være den af samtlige Sygekas­ ser, der griber dybest ned i den fattige Befolkning, ved at op­ tage — og yde sin Hjælp til — de Fattigste. Foreningens nuværende Bud og Kontrollør L. E. Nordstrøm indvalgtes første Gang i Bestyrelsen den 8. Marts 1891. Da Kassen allerede dengang havde et ret stort Medlemsantal, vedtog man paa et Bestyrelsesmøde den 24. April 1891 — efter at Sagen forud var behandlet paa en Generalforsamling — at ansætte en Mand som fast Bud og Kontrollør. Hertil valgtes Nordstrøm. 1 de Tider, hvor Grænserne mellem ,,Mit og Dit“ for nogles Vedkommende var temmelig flydende, var det sikkert et heldigt Valg, man her traf, idet Nordstrøm i de forløbne Aar har røgtet sit Hverv som Bud med en Akkuratesse, vi alle har al Grund til at paaskønne. I hans Stilling som Kassens Syge-

kontrol, den Stilling der mere ven­ der ud mod Medlemmerne, er der maa- ske enkelte, der kan mene, at han kunde have røgtet dette Hverv paa en mere lempelig Maade, end det af og til er sket. Men i det hele tror vi at turde fastslaa, at Nordstrøm under Udførelsen af sin Gerning altid kun har haft Kassens Tarv for Øje. Nordstrøm har nu virket ved Kassen i 22 Aar, og gennem disse Aar op- naaet et Kendskab til Medlemmerne, som ingen anden, og vi vil udtale Haabet om, at vi endnu i mange Aar maa have ham iblandt os, udøvende sin Virksomhed paa en human og forstaaende Maade.

L. E. Nordstrom.

Indenfor Sygekassekredse havde man i længere Tid arbej­ det paa at faa offentligt direkte Tilskud til Sygekasserne. Den 21. Oktober 1891 afholdtes der paa Initiativ af ,,De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation" et Møde i „Salonen Fønix", hvor ca. 700 Sygekasserepræsentanter fra hele Landet, deraf 3 fra Alderstrøst, var til Stede, hvor Kravet om en Sygekasselov

23 —

diskuteredes, og hvor man vedtog, at de forskellige Centralfor­ eninger skulde forme de Krav, den omtalte Lov burde opfylde. Disse Krav skulde saa samarbejdes, og som Lovforslag indsen­ des til Regeringen. Nogen Tid derefter kom Regeringens Forslag til Lov om anerkendte Sygekasser. Forslaget blev den 12. April 1892 op­ højet til Lov, der traadte i Kraft den 1. August samme Aar. Den 25. Juli 1892 vedtog man i vor Kasse at søge den, bl. a. for Statstilskudets Opnaaelse, nødvendige Anerkendelse. For at opnaa denne var det nødvendigt at ændre Kassens Love en Del og at udskille Begravelseskassens Regnskaber og Administration fra Sygekassens. Dette var ogsaa et stort Stykke Arbejde og gav det i den Anledning nedsatte Udvalg med Smed F. Harop som Formand og Ordfører meget at bestille. For at kunne udføre Arbejdet med Udskrivningen af de nye Medlemsbøger, med Regnskabet, der skulde begyndes paa bar Bund og endelig med de Forandringer de nye Forhold som statsan­ erkendt Sygekasse medførte, havde Kassereren hyppig haft skif­ tende Medhjælp. Dette affødte som vi senere vil se sine Ubehageligheder, der ikke blev mindre, da Kasserer Backhausen en Tid var syg. Paa en Generalforsamling i Februar 1893 blev Smed F. Hurop ansat som Vicekasserer, men han fungerede endda kun kort som saadan, thi allerede den 11. Marts samme Aar, meddelte For­ manden, at Hurop var udebleven fra sin Plads de sidste Dage, da han var rejst til Amerika. En den 24. Marts indkaldt Gene­ ralforsamling valgte da en Kommis Olsen til Pladsen som Assi­ stent med 49 St., medens Blikkenslager V. Christensen fik 46 St. Da Olsen ikke vilde overtage Pladsen som Assistent med en saa ringe Majoritet, blev V. Christensen erklæret for valgt. Dette Kommis Olsens ejendommelige Resonnement blev senere ret kostbart for Kassen. Sammenholder man alt dette, det store regnskabsmæssige Ar­ bejde, den skiftende Medhjælp og Kassererens Sygdom, behøver man ikke at forundres over, at det atter var galt med Pengene. Paa en ordinær Generalforsamling den 27. August 1893 oplystes det, at der paa et tidligere Tidspunkt havde manglet ca. 2000 Kr. i

— 24

Kassen. De manglede ikke nu. Ved den foregaaende Revision af Regnskabet havde Revisorerne, bl. a. Kusk Larsen , der var indkaldt kort forhen som Suppleant, opdaget Mangelen, og nu var jo gode Raad dyre. Kassen havde mistet ikke saa faa Med­ lemmer ved Anerkendelsen, idet mange mandlige Medlemmer inaatte træde ud af ,,Alderstrøst“, da de ikke maatte være Med­ lem baade af „Alderstrøst“ og deres Fagkasse, naar denne ogsaa var anerkendt. Kassen var endnu ikke særlig godt økonomisk stil­ let, og mange, baade Medlemmer og Udenforstaaende, erindrede endnu de bevægede Forhold fra Kasserer Petersens Tid, som dengang afgav udmærket Stof til Dagbladenes Spalter. Man var derfor paa det rene med, at man maatte sætte alt ind paa at skaffe det manglende Beløb inden Generalforsamlin­ gen, og i Bestræbelserne herfor er det denne Gang foruden For­ manden og Smed H. Hansen i særlig Grad Kusk Jens Larsen, der lagde sig i Selen. Efter megen Løben fra Herodes til Pila- tus for at samle Penge sammen eller skaffe Kautionister, hen­ vendte man sig i yderste Øjeblik til nogle af Kassens Læger, og man aftalte det fornødne med d’Hr. Bille-Top, Herman Schwartz, Theodor Nielsen og Johannes jHammerick, der alle beredvillig paatog sig Kautionen for Beløbet, hvorefter Pengene skaffedes. Overretssagfører J. K. Lauritsen ordnede Papirerne. Paa Generalforsamlingen blev denne Sag stærkt kritiseret, men da Pengene var i Kassen, blev Stormen redet af, uden nævneværdig Skade for Kassen udadtil. Kassereren maatte Tid efter anden afdrage det besvegne Be­ løb af sin Løn, men vi skylder dog de ovennævnte Læger en Tak, fordi de allerede dengang havde saa stor Tro til ,,Alderstrøst“ Levedygtighed, at de paatog sig Kautionen. Hele denne Sag ordnedes naturligvis ikke saa let, som man efter ovenstaaende maaske formoder. Foruden utallige Udvalgs­ møder afholdtes der fra 1. Oktober 1892 til 27. August 1893 ialt 5 Generalforsamlinger og 25 Bestyrelsesmøder, og der er atter Grund til at standse et Øjeblik og se lidt paa en af de Mænd, der i denne Periode trak det store Læs, nemlig Kusk Jens Larsen. Jens Larsen indvalgtes første Gang i Bestyrelsen den 19. April 1891, valgtes til Revisorsuppleant den 26. Februar 1893,

— 25 —

blev indkaldt til Revisor i Stedet for Handelskommis Olsen, fun­ gerede som saadan et Stykke Tid, og blev den 26. Februar 1899 indvalgt i Bestyrelsen, i hvilken han senere med enkelte Afbry­ delser har haft Sæde siden og endnu er Medlem af. Han ud­ mærkede sig særlig ved sin djærve og noget ligefremme „Gaaen- paa“, selv i Situationer, hvor han paa Forhaand vidste, han var

i Modstrid med Forsamlingens Flertal. Selv om hans Virksomhed i Kassens Tjeneste som ovenfor nævnt strækker sig betydelig længere frem i Tiden, er det særligt hans Arbejde i denne og den nærmest paafølgende Tid, vi har Anledning til at mindes med Til­ fredshed. Han var sikkert den Gang Forman­ den og Smed H. Hansen en god Hjælp i Kampen mod de forhen be­ skrevne uheldige Elementer i Forenin­ gen, og i Bestræbelserne for at bringe den udover de mange vanskelige Si­ tuationer. Naturligvis maa det ikke forstaas saaledes, at det var disse Mænd

alene, der trak hele Læsset; ved at gennemblade Forhand­ lingsprotokollen træffer vi andre Mænd, der ogsaa deltog stærkt i Arbejdet for at ophjælpe Kassen. Mænd, hvis Navne nu har en god Klang indenfor Arbejderverdenen. Vi nævner i Flæng — idet vi beklager, at vi ikke kan ofre dem en mere udførlig Om­ tale — Kassens mangeaarige Sekretær, nu Formand for Soc. Dem. Forbund, Th. Stauning, der indvalgtes i Bestyrelsen første Gang den 19. April 1891 og i ca. 14 Aar havde Sæde i denne, H. P. Hansen, daværende Forretningsfører for „Dansk Smede- og Maskinarbejder-Forbund'1, nu Redaktør af „Soc.-Dem." i Skive, Smed C. Ravn, Agent A. J. Jensen, hvis Forslag om Regnskabs­ væsenets Ordning Tid efter anden trængte igennem, Møller C. Hansen, nuværende Folketingsmand for Københavns 9. Kreds, der en Tid ogsaa var Kassens Næstformand. /. /. Møller, For­ retningsfører for „Tekstilarbejder-Forbundet" og Handskemager

— 26

L. Nielsen. J. ]. Møller er endnu knyttet til Kassen som Be­ styrelsesmedlem. I Efteraaret 1893 maatte Sygekassen for at kunne klare sine Pligter overfor Medlemmerne optage et Laan af Begravelses­ kassen paa 1500 Kr., men trods dette, og trods en i Vinteren 1893—94 ret ondartet Influensaepidemi steg Kassens Medlems­ tal jævnt godt, og vi kom i 1894 over de økonomiske Van­ skeligheder. Ved Slutningen af 1893 vedtog man at lade trykke 5000 Optagelsesblanketter, som Bestyrelsen saa omdelte udenfor Skolerne og de større Fabrikker til Arbejderne. Denne Agi­ tation har sikkert ogsaa været en medvirkende Aarsag til Kassens stærke Vækst. Foreningens Hovedkontor i Baggesensgade var nu blevet for lille, og paa Bestyrelsesmødet den 21. Oktober 1894 vedtoges det at flytte til Vesselsgade 24, hvor man kunde leje et mere tidssvarende Kontor for 400 Kr. pr. Aar. Repræsentanter fra nogle af Byens Dagblade var indbudt til at se det nye Kontor og udtalte sig i deres respektive Blade meget rosende om dette og om Kassen i sin Helhed. Paa en tidligere Generalforsamling havde man vedtaget og faaet Inspektoratet til at godkende, at Statstilskudet, efter at en Del af det var anvendt til løbende Udgifter, skulde fordeles til de Medlemmer, der havde været mindst 1 Aar i Sygekassen. Den første Beregning for Fordelingen ser saaledes ud: 178 Medl. bet. 17 0. pr. Uge og faar i Statstsk. pr. Uge 71/* 0- =K r. 12,90’/2 2081 - 20 - — — 7*7,3 - - 162,295/i3 1839 - 25 - — — 825/26 - - 165,707/ 26 75 — - 33 - — — 102:,/ o 2 - = - 8,04V2 116 - 41 - — — 127,3 - - 14,45“/i3 Ialt androg Statstilskudet for 1893, der skulde fordeles til Medlemmerne som Frikontingent ved Slutningen af 1894, Kr. 4695,31. Dette fordeltes paa følgende Maade: 17 Øres Ktg. = 12,907, X13 — til Fordeling 167,70 — pr. Medl. 94 0. 20 = 162,295/13X13 = 2081,01 = 100 - 25 — 165,707/20X13 — 2154,10 = 117 - 33 8,04V2 X 1 3 = 104,58 = 134 - 41 14,457/13X13 - 187,92 = 162 -

27 —

Vi antager, at ovenstaaende Beregninger stemmer, vi har ikke gaaet dem nærmere efter, men taget dem direkte fra For­ handlingsprotokollen; men det maa have været et ret indvik­ let Stykke Arbejde at foretage den Beregning og faa anbragt hvert Fristempel til de respektive Medlemmer, man kan derfor udmærket forstaa, at Kassens Ledelse, efter at dette Eks­ periment med Fristempler kun var gentaget et Aar til, gik bort derfra for saa at lade hele Statstilskudet gaa ind i Kassen og atter derfra ud igen i Form af større Ydelser til Medlemmerne, En medvirkende Aarsag til, at man gik bort fra Fristemplerne var vel ogsaa den, at man derved fik ca. 1000 Kr. mere i Statstilskud pr. Aar. I 1893—94 var man kommet ind i lidt roligere Forhold. Rolige for saavidt som der udover enkelte personlige Rivninger Mand og Mand imellem, som der altid kan være, dog ikke var større Ting eller Opgaver Kassen vedrørende, der skilte Med­ lemmerne indbyrdes eller satte Lidenskaberne i Bevægelse. Kassen gik efter Anerkendelsen jævnt fremad. I 5-Aaret fra 1. Januar 1893 til 31. December 1897 steg Medlemsantallet fra 4188 til 8459, altsaa mere end fordobledes, i det sidste Aar alene steg det med 1346 Medlemmer, en Stigning den aldrig senere har naaet hverken talmæssig eller procentvis. Paa Generalforsamlingen den 26. August 1894 synes en Del Utilfredshed med den daværende Formand at være kommet frem. Møller Hansen opstilledes til Formand og fik 80 Stemmer medens C. Flade valgtes med 121 Stemmer. Kritiken over For­ manden bundede ikke i hans Maade at lede Kassen paa, hvad dens Fremgang taler for, men maa mere have hvilet paa rent private Forhold. Nok om det; paa Generalforsamlingen den 25 August 1895 valgtes Skibstømrer Carl Christensen til Formand med 77 Stemmer, C. Flade fik 48 Stemmer. Der er god Anledning til, inden vi slutter dette Afsnit af Kassens Historie, at nævne Former Fr. Stauning, der da var Medlem af Bestyrelsen og med korte Afbrydelser har været det til Dato. Den rolige Maade han hyppig ledede Generalforsamlingerne og andre Møder paa, vil endnu erindres af mange.

- 28

♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦

Carl Christensen var en forholdsvis ny Mand indenfor Kassen. Han valgtes første Gang ind i Bestyrelsen den 24. Fe­ bruar 1895, og blev, som ovenfor nævnt, allerede efter et halvt Aars Virksomhed som Repræsentant valgt til Formand. Med en voksende Indsigt og en Paapasselighed i alt, hvad der ved­ rørte Foreningen, en Paapasselighed, der efter nogles Mening- næsten grænsede til Smaalighed, gik Kassen under hans Ledelse jævnt frem særlig i hans første Aar som Formand, og naar der trods denne Paapasselighed alligevel nogle Aar senere indtraf

en for Kassen uheldig Situation, kan Skylden herfor under ingen Omstæn­ digheder lægges ham til Last. Chri­ stensen var Formand til sin Død den 6. Juli 1905. Som Menneske betragtet var han en overordentlig elskværdig og behagelig Mand at omgaas; det er muligt, at han i man­ ge Spørgsmaal, Kassen vedrørende har søgt at trumfe sine Meninger igennem, hvor det maaske til Tider havde været klogere at bøje af, til Ti­ den for hans Ideers Gennemførelse var bedre egnet dertil. Han gjorde det sjældent, men man kan vel egent­ lig heller ikke bebrejde en Formand, at han, naar han mener en Sag er tjenlig for Kassen, da fastholder den trods Modstand.

— 20 -

At en saadan Mangel paa Evne til at bøje af en Gang imellem i hans senere Aar medførte en vis Disharmoni inden­ for Bestyrelsen er forstaaeligt. At Bestyrelsen trods dette dog anerkendte ham som en dygtig Formand fremgaar tilstrækkelig tydeligt af det Referat af Bestyrelsesmødet, der indkaldtes i Anledning af hans Død. Referatet herom lyder saaledes: „Møller Andersen mindedes i hjærtelige Ord den Afdøde, der altid havde kæmpet ærlig for sin Sag. Derefter udtalte omtrent alle de Tilstedeværende sig anerkendende om den afdøde Formand. Bestyrelsen sluttede sig enstemmigt til de faldne Udtalelser ved at rejse sig.“ Lægemøder. Voldgiftsdomme. Ansæ ttelse af Speciallæger. Naar der indkom Klager fra Medlemmerne over de ansatte Kredslæger, og disse ^Klager førte til Lægens Afskedigelse, naar Kredslæger anmodede om at faa deres Kreds delt — den Gang- var Kredsene særlig i Yderkvartererne større end nu — naar Læger døde eller opsagde deres Samarbejde med Kassen paa Grund af Bortrejse eller lignende, naar Spørgsmaal om flere Ydel­ ser fra Kassens Side til Medlemmerne, eller Spørgsmaal om Ansættelse af Speciallæger kom paa Dagsordenen, henvendte Bestyrelsen sig ofte enten til enkelte af Kredslægerne eller — og oftest — til samtlige Kredslæger, idet man anmodede dem om at komme til Møde med Kassens Bestyrelse, hvor denne da raadførte sig med disse om de i Øjeblikket brændende Spørgs­ maal. Det første „Lægemøde“ afholdtes den 17. Maj 1895 og Diskussionen omhandlede særlig en fra Læge Tli. Nielsen mod­ taget og en anden til Læge Stricker afsendt Opsigelse. Senere afholdtes Lægemøder i 1896, 97, 98, 99 og 1903. Derefter ind­ kaldtes til saadanne Møder regelmæssig hvert 3. Aar. Resul­ taterne af disse Fællesmøder er vistnok bleven mindre Gang paa Gang, og det er med en vis Beklagelse vi maa erkende, at der nu i den Grad er gaaet „Organisation1 ind i dette Forhold, at den Følelse af at være Medarbejder ved Kassen, der hidtil var levende hos Kassens Læger, vistnok nærmest nu kun findes hos de først ansatte.

— 30

Som et Eksempel paa hvor forandret dette Forhold nu er, kan anføres, at Læge Hammerick som Formand for Sygekasselæ­ gernes Organisation tilsendte vor Bestyrelse et Udkast til denne Organisations Love med Anmodning til vor Bestyrelse om „at interessere sig derfor, saaledes at der kunde komme til at be- staa et godt Forhold mellem Lægerne og Sygekassen." Dette Udkast blev forelagt vor Bestyrelse paa dens Møde den 18. Januar 1898. Man skal vist være ualmindelig naiv, dersom man i 1913 ventede sig et lignende Udkast og en lignende Anmod­ ning fra dem. Naa! Forholdet til Kredslægerne behøver naturligvis ikke derfor at være mindre godt, men det rent personlige Forhold, som dengang eksisterede mellem Kassen og dens Kredslæger, er for de fleste Lægers Vedkommende — desværre kan vi godt sige — afløst af det organisationsmæssige. Paa Grund af Kassens Vækst var det nødvendigt af og til at dele ellert helt omlægge Lægekredsen; enkelte Læger hen­ vendte sig selv til Bestyrelsen derom, naar de mente, de ikke kunde besørge deres voksende Praksis paa en for dem selv eller Medlemmerne tilfredsstillende Maade. I andre Tilfælde tog Bestyrereisen Bestemmelse om Deling af Kredse, og det kunde jo ikke altid undgaas, at saadanne Delinger skabte nogen Utilfredshed, særlig hos de Læger, der mente, man havde beskaaret deres Kreds for meget, men bortset fra saadanne en­ kelte uundgaaelige Tilfælde var og er Forholdet til Kassens Læger det bedste. I Kassens 25-aarige Virksomhed har den kun haft 2 Sager til Behandling for den i Henhold til Lægekontrak­ ten eksisterende Voldgiftsret. Den første Sag omhandlede en Læge paa Østerbro. Der var fra flere Medlemmer i nævntes Kreds indkommet Klager over denne Læge. Efter at Bestyrelsen havde undersøgt disse, ved­ tog man at opsige Lægen. Denne indankede Opsigelsen for Vold­ giftsretten, der fastslog, at Opsigelsen paa det foreliggende Grundlag var berettiget. Da flere af Voldgiftsrettens Medlemmer bl. a. dens Opmand, Overretssagfører Oskar Johansen, efter Kendelsen henstillede til Bestyrelsen at genantage Lægen, vedtog man at antage denne igen, dele Kredsen i 2, ansætte en Læge

— 31

v

til, og give Medlemmerne i begge Kredse Ret til at vælge, hvilken af de 2 Læger, de ønskede. Den anden Sag drejede sig om en Læge paa Nørrebro, hvis Sygekasseklientel var vokset saa stærkt, at det var harn umuligt alene at besørge sin Praksis, hvorfor han antog en „Kompagnon". Kassens Krav overfor denne Læge gik oprindelig ud paa, enten at ville dele hans Kreds, eller at han personlig skulde tilse vore Medlemmer. Da Lægen fastholdt, at han maatte have Ret til at have en Medhjælper eller Kompagnon, og vi fra vor Side kunde dokumentere, at dette Forhold virkede saaledes, at Gennemsnitsantallet af Sygedage i hans Kreds var betydelig over det normale i de øvrige Kredse, blev Spørgs- maalet om Lægens Ret til at holde Kompagnon indbragt af os for Voldgiftsretten. Efter en meget lang og til Tider ret skarp skriftlig Procedure foregreb Lægen Begivenhedernes Gang ved at sende Kassen sin Opsigelse. Dermed undgik Retten at fælde Dom i Sagen, hvad der var ret beklagelig baade for Lægerne og Kasserne. For Kasserne utvivlsomt beklageligt, men ogsaa for de øv­ rige Læger; thi disse er og kan aldrig være tjent med, at en­ kelte Læger i deres Begærlighed efter Profit enten forsømmer deres Lægegerning overfor Medlemmerne og dermed sætter Sygekassepraksis ned til en Slags anden Klasses Gerning, eller leverer Bevis for, at Lægernes Paastand om, at Arbejdet som Sygekasselæge er opslidende, ikke altid maa tages saa alvorligt. Da der jo ogsaa indenfor Lægestanden findes dygtige, yngre Læger som har vanskelig ved at skaffe sig Praksis, synes vi, Anledningen for Lægernes Organisation til at holde Haanden over saadanne Sygekassegrosserere — som Lægerne selv kalder dem — er ret ringe. Paa et Fællesmøde med Kredslægerne drøftede man Hen­ sigtsmæssigheden af at knytte „Masselirer eller Masseuser “ til Kassen. Samtlige Læger anbefalede Tanken. Det var kun faa Kasser, der paa dette Tidspunkt havde ansat saadanne. Efter en Konference med Massagelægerne Clod-Hansen og Johansen forelagde Formanden et Tilbud fra dem om Prisen for Massagebehandling af vore Medlemmer. Fra 1. Marts 1898 knyttedes de til Kassen. Betalingsvilkaarene var 6 Øre pr. Medlem

- 32 -

aarlig, 30 Øre pr. Behandling, naar denne foregik hos Lægen, 45 Øre i Patientens Hjem. Den samlede Betaling maatte dog ikke overstige 2000 Kr. pr. Aar. Allerede et Aar efter var Massagelægerne utilfredse med Betalingen og fremkom med et Forslag om Forhøjelse til 12 Øre pr. Medlem aarlig i fast Ho­ norar, 30 Øre pr. Behandling hos Lægen og 75 Øre i Patientens Hjem. Efter at Bestyrelsen havde fremsat et andet Forslag, enedes man om følgende: „Betalingen fastsættes til 50 Øre pr. Behandling hos Lægen, i Hjemmet til 1 Kr. Af det Beløb Lægen faar over 500 Kr. aarlig skal Kassen have 20 °/0 Rabat.“ Det fastsattes samtidigt i Kontrakten med dem, at de kun maatte have fuldt uddannede mandlige eller kvindelige Assistenter. I December 1900 ansattes 2 Massagelæger til, henholdsvis paa Christianshavn og paa Vesterbro. Fra 1. December 1903 fra- traadte Dr. Clod-Hansen og ansattes i Stedet Dr. Halfdan Knudsen. Paa et Bestyrelsesmøde i November 1896 vedtoges det at knytte Professor Grut Hansen i Havnegade 5 til Kassen som Øjenlæge. Ansættelsen skete fra 1. Januar 1897, og Honoraret fastsattes til 500 Kr. pr. Aar. Grundet paa Medlemsantallets stærke Stigning forhøjedes dette fra 1. Januar 1900 til 800 Kr. Allerede Aaret derefter fremkom der fra Øjenlægen Krav om højere Betaling, nemlig 15 Øre pr. Medlem aarlig og Ekstra- betaling for Operationer. Da andre Kassers Øjenspecialister stillede samme Krav, blev Sagen optaget til Behandling i „De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentations" Forretningsud­ valg, og dette resulterede i, at Kasserne fik Valget mellem en­ ten at betale 15 Øre pr. Medlem aarlig uden Ekstrabetaling for Operationer, eller Betaling pr. Konsultation. Vor Bestyrelse valgte den første Betalingsform. Efter at man havde ført en Del Forhandlinger med Spe­ cialister i Øre- og Svælgsygdomme, Lægerne Stein, Grønbæk, Buhi, Klein og Viktor Lange vedtog Bestyrelsen fra 1. Januar 1900 at ansætte den sidstnævnte som Kassens Speciallæge i denne Branche. Honoraret fastsattes til 1 Kr. pr. Konsultation iberegnet Operationer, men med Ekstrabetaling for eventuel Bedøvelse. Dette forhøjedes senere med et Tillæg af 30 Kr. for saadanne Med­ lemmer, der led af langvarige Sygdomme. Da denne Betalings­ form viste sig uheldig, fastsattes Honoraret fra 1. Juli 1904 til

33 -

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker