591177427

39

ved Yalget af Lærerne tog nøjg Hensyn til, at ingen blev optaget i Lærerkredsen, som vilde nedbryde Lærlingernes Tro på en levende Gud og deres Følelse af, hvad der er sømmeligt og hæderligt, dels derved, at en Ho v e d i ær e r b l e v Ta l smand f or, hvad der kunde s t y r ke de r e s V i l j e til at f o r f ø l g e de ædl e og h ø j e Li vsmål . Denne Hovedlærer kunde have His tori en og Moders­ målet til sine Fag. Når han fortalte Verdenshistorie, da skulde det være en Fremstilling af Menneskeslægtens Levnedsløb under Guds Forsorg, og når han fortalte Fædrelandshistorie, da skulde det tone derigjennem, at det ikke er sig selv, det danske Folk kan takke for, at det har bjærget sig over Tidernes Hav indtil denne Dag, men den Gud, som har sendt det Hjælpen den ene Gang efter den anden i betimelig Tid. Middelalderens Kjøb- mænd skjønnede godt, hvad Gudsfrygt havde at betyde for deres Virksomhed. Det er ikke tilfældigt, at det var Kjøbmænd fra Amalfi, som dannede det Broderskab, hvoraf Johanniterordenen udviklede sig. Vore danske „Gilder“ havde altid et religiøst Præg, og til „Gildet“ svarede i Tyskland „Hansaen“ , som fra at betegne en Kjøbmandsforening i en enkelt By, gik over til at være Navn for et af Samtidens mægtigste Statsforbund. Men Forholdet til Religionen har tit præget også senere Dages Handelsliv. Husker jeg ikke fejl, har Prager Handelsskolen til sit Valgsprog: „Mit Gott“. Det stod indskrevet på en Væg, på en fremtrædende Måde, mulig over en Dør, og det stod foran i de Handelsbøger, Lærlingerno førte på Skolen. Deri skulde vel være udtrykt, at en Kjøbmand har særlig godt af at mindes om, at han trænger til at have Gud med sig på de farlige Veje, fulde af Fristelser, som han tit må træde. Men langt mere værd, end det er at stille sig et sådant Valgsprog for Øje tidlig og silde, langt mere værd vilde det være, om det klang som en dyb Grundtone igjennem Hoved­ lærerens Tale om de svundne Tider og hans Tolkning af vore store Forfatteres Skrifter., Det er ikke nogen dogmatisk Religions- Undervisning, der på denne Måde skulde frem i Skolen, men meget mere et Vidnesbyrd af samme Slags som det, der klinger så tit igjennem ægte Digterværker som Shakespeares Dramaer. Men vilde så nogen indvende, at det dog ikke var en nøje