DanskHaandværkerStat-II

148 belse i Aaret 1623. De gamle Laugsprotokoller, der giver udtømmende Oplys­ ning herom, kom jo først ved et mærkeligt Tilfælde for Dagens Lys i 1922, idet de blev fundne paa Industriforeningens Loft. De kom paa et særdeles heldigt Tidspunkt frem til Beskuelse, og det er da ogsaa i væsentlig Grad paa de Op­ lysninger, de indeholder, at Bering Liisberg byggede sin Skildring af Laugets Forhold ved dets Stiftelse op. De 17 første Paragraffer i den gamle Laugspro- tokol omhandler Mestrenes Forhold overfor Øvrigheden og over for hinanden indbyrdes. De sidste, Paragrafferne 18—31, omhandler Forholdet til Svende og Drenge. Uagtet Mestre og Svende saaledes ved Skraaens Affattelse udgør eet Laug, bevirker de modstridende Interesser dog snart, at Svendene paa egen Haand danner et Laug for sig. Skraaens første Stykke handler, som naturligt er, om Oldermand og Hossiddere at sætte: »Først schulle dj haffue een oldermand, huortil thuende alT deris laug schulle vdvelgis, som paa raadhuszet for borgemestre och raad schulle opkom­ me; och huilchen de af samme toe duelig kiende, liand schal were oldermand it aar; hannem schal tuende andre fornumbstige mend forordnis til hoszsiddere, huisz naffne da i byeszens bog schulle indteignis, saa och derhoes formanis och paamindesz deris bestilling med ald flid foruden argelist at forrette, och schulle dj paa huer mandag i ugen om formiddag (om saa offte behoff giøres) i deris laugshuusz eller een anden bequemb sted forsamblis, der sammesteds forhøre huisz klage och tuistighed imellem mestere, suenne och drenge kand indfalde, saauelszom andre laugszens erinde at forrette; di schulle och haffue een laugs- schriffuere, som alle sager til goed effterretning kunde anteigne; doch ald saa- dan deris sammenkomst och forretning at sche foruden drich«. Man faar af Laugsprotokollerne straks det Indtryk, at det ikke gik slet saa strengt til, som Præsten prækede. Medens den første Oldermand, W illum Poul­ sen, blev »tilforordnet af vor gunstige Øvrighed, Borgmestre og Raad« melder Laugsbøgerne ikke senere noget om, at disse har bestemt eller tilforordnet en af de to af Lauget indstillede Mestre til Oldermand. Snart hedder det, at den eller den Mester — saa godt som altid den første af Hossidderne — af menige Laugsbrødre blev udkaaret og tilsat at være Oldermand, snart at han blev kendt og samtykt, tagen, ja, forordnet til Oldermand. Kun i et enkelt Tilfælde har Øvrigheden ved sin Repræsentant, Bisidderen, haft en Haand med i Spillet. 1641 d. 1. Marts tilkendte og samtykte Bisidderen (Raadmand Niels Hansen) og menige Laugsbrødre M. David Davidsen Oldermand at være. Skraaens Paabud om, at Oldermandsskifte skal finde Sted, »naar Aaret haver Ende«, altsaa at Oldermanden sidder i et Aar og »forløves« ved Nytaarstid, er heller ikke blevet overholdt. I alt Fald kun for de to førstes Vedkommende: Willum Poulsen og hans Eftermand gaar begge af paa Aarets sidste Dag. Men begge fungere de to Aar i Stedet for eet; fra 1628—1640 foregaar Oldermands- skiftet stadig ved Midsommertid; fra 1640 derimod midvinters og i Reglen ved Fastelavn, hvilket turde være en gammel Skik, der bryder igennem. Fra 1627 er Oldermandens Funktionstid indskrænket til eet Aar, med Undtagelse af Jør­ gen Thimian, der sidder fra 1634—1640. Hossidderne — denne Betegnelse bruges indtil 1640, da Ordet Bisiddere kom­ mer i Brug og benyttes, indtil Hossiddere 1659 paany kommer til Ære — fun­ gerede i Reglen, efter Skraaens Paabud, i to Aar — Jørgen Thimians Hossiddere