DanskHaandværkerStat-II

151 Spørgsmaal under sit Arbejde med Opførelsen af de mange Bygværker, og han forstod nok at gøre sin Mening og sine Anskuelser gældende. Saa var der de ofte vanskelige Forhold mellem Mestre og Svende at ordne saavel om Løn- spørgsmaal som Arbejdsforhold i Almindelighed. Særlig Kamp mellem Mestre og Svende stod om Paragraf 23 i Laugsskraaen, der sagde: »Huilchen suend, som en mester giffuer arbeid, hand schal huer løffuerdag afften giffue flire schilling vdi deris laugsbøsse, saa lenge hand liosz samme me­ ster arbeidendis worder, huilche penge, som ellers kaldis thidepenge, schal giem- misz och foruaris til fattige suenne, som med soet och siugdomb bliffuer hiem- søgt och inted haffuer udi forraad dennem med at erholde (opholde) saa och at stedis til jorden med, naar dj wed wøden bortkaldisz«. Svendene har straks følt sig brøstholdne ved at skulle lægge disse Penge i Mestrenes Bøsse og har vægret sig ved det. Men Mestrene var ikke til Sinds at give efter. Men der var mange andre Tvistepunkter, som stod Mestre og Svende imellem, saaledes har Mestrene maattet gaa med Klage til Borgmester og Raad over, at naar Svende har lovet at arbejde en vis Tid hos en Mester, eller paataget sig at udføre et bestemt Stykke Arbejde, kunde det hænde, »at de lade sig forlokke af en anden Mester, eller ogsaa uden billig Aarsag af eget fri Forsæt«, uden videre forlader Arbejdet og »under Skin af at ville vandre og sig videre forsøge« forlanger sin Afsked paa ubelejlig Tid, saa Mestrene tit og ofte derover sættes i Forlegenhed, »Godtfolks Arbejde til den udlovede (af­ talte) Tid at befordre«. Disse Klager fremkalder et nyt Tillæg til Laugsskraaen af 1637 d. 25. Januar, hvis vigtigste Bestemmelser er den i Paragraf 1, der forlanger 3 Aars Læretid i det mindste, indenlands eller udenlands, af den løsgivne Dreng eller unge Svend, inden han kan tage Borgerskab og dermed vinde Lauget, og den i Pa- ■ ragraf 2, der af fremmede Svende, som her hidkommer og ikke lært haver, for­ drer i det mindste 1 Aars Arbejde hos en Mester i Byen, inden han kan begære Borgerskab og Laug. Disse Bestemmelser om Læretiden alfødte iøvrigt en omfattende Sag. Olaf Stenwinkel var nemlig ved Bestalling af 1651 d. 27. Maj bleven ansat som Stads- konduktør og skulde som saadan have Tilsyn med Byens Gader, deres Brolæg­ ning, Fald, Afløb o. s. v. samt med at Bygninger opførtes inden for deres egen Grund og ikke masede sig ud paa Gaden med Bislag og Udbygninger. Men Be­ stallingen endte uforsigtigen med de Ord: »dog skal det stande enhver frit for ved hannem eller andre Bygmestre deres Bygning at bygge eller for tinge lade«. Det var unægtelig ganske imod Laugsskraaen. Thi vel kunde enhver, der tog Borgerskab, gaa ind i Lauget; men han maatte have staaet i Lære, først 3 Aar som Dreng og dernæst have arbejdet 4 Aar som Svend og Mestersvend. Mur­ mestrene rejser sig da ogsaa straks som een Mand og bringer 1652 i April deres Klage »supplicando« ind for Kongen. »Efftersom en Mand, Olluf Steenwinckel ved Naffn, sig E. Ko. Ma. obne Pa­ tent och Bestalling vell mugligt ved wretmeszige Angiffuende haffuer tilveye- bragt, iblandt Andet formeldendis: Skall det stande enhuer frit fore wed han­ nem eller anden Bygmester derisz Bygning at bygge eller fortinge lade, huilche