DanskHaandværkerStat-II
157 ned senei e d. 23. Maj, blev Stenwinkel fjernet fra København og ansat som Kon duktør \ed Fæstningsværkerne i Skaane. Det ser ud, som om Borgmestre og Raad har taget sig af Murmesternes Sag, thi Stenwinkel skriver 1656 til Kongen, at Borgmestre og Raad i København »har mig fra kgl. Majst.s Bestilling dømt foruden billig Aarsag«. De samme Forhold, som her er berørt, gav Anledning til evindelige Stridig heder. Og disse Forhold, særlig Svendenes Forhold hertil, blev ikke bedre, efter at Ziinftens Magt steg.
Emblemer fra Delegeretmøder i Tyskland 1900—1913.
Det Baand, der bandt de ziinftige Svende i Murerhaandværket sammen, var en mærkelig Blanding af uklare Minder om et gammelt stort og mægtigt Bro derskab, af Stolthed over at høre dette til, af en i nyere Tider erhvervet prak tisk Erfaring om den Styrke, som Sammenhold og Enighed giver, — og endelig, og ikke mindst, af Opfattelsen af sig selv som vandrende Folk, der kunde fær des over alt i »det ganske Romerske Rige«, og alle Vegne finde Hjælp og Bi stand. Det var vel nærmest denne Forestilling, der blev digterisk forherliget af Lyrikerne, hvilket ofte kun i ringe Grad svarede til de virkelige Forhold, der bidrog til at give de ziinftige Svende Følelsen af, at de i Modsætning til andre Byernes Borgere var frie Fugle, der kunde gøre og lade, som de vilde. Det var dette, — i Forbindelse med noget af det fra de middelalderlige Bro derskaber arvede religiøse Drag — der giver Laugene deres ejendommelige Sær præg. Et Præg, der i det 17. Aarhundrede særlig blev holdt i Live ved »Grusz und Schenck« og andre Ceremonier efter »Handtwercks Brauch und Gewolin- heit«, men mulig mest af alt ved den nedarvede Ærefrygt for »Laden«, Midt punktet i Laugets Liv.
Made with FlippingBook