DanskHaandværkerStat-II

157 ned senei e d. 23. Maj, blev Stenwinkel fjernet fra København og ansat som Kon­ duktør \ed Fæstningsværkerne i Skaane. Det ser ud, som om Borgmestre og Raad har taget sig af Murmesternes Sag, thi Stenwinkel skriver 1656 til Kongen, at Borgmestre og Raad i København »har mig fra kgl. Majst.s Bestilling dømt foruden billig Aarsag«. De samme Forhold, som her er berørt, gav Anledning til evindelige Stridig­ heder. Og disse Forhold, særlig Svendenes Forhold hertil, blev ikke bedre, efter at Ziinftens Magt steg.

Emblemer fra Delegeretmøder i Tyskland 1900—1913.

Det Baand, der bandt de ziinftige Svende i Murerhaandværket sammen, var en mærkelig Blanding af uklare Minder om et gammelt stort og mægtigt Bro­ derskab, af Stolthed over at høre dette til, af en i nyere Tider erhvervet prak­ tisk Erfaring om den Styrke, som Sammenhold og Enighed giver, — og endelig, og ikke mindst, af Opfattelsen af sig selv som vandrende Folk, der kunde fær­ des over alt i »det ganske Romerske Rige«, og alle Vegne finde Hjælp og Bi­ stand. Det var vel nærmest denne Forestilling, der blev digterisk forherliget af Lyrikerne, hvilket ofte kun i ringe Grad svarede til de virkelige Forhold, der bidrog til at give de ziinftige Svende Følelsen af, at de i Modsætning til andre Byernes Borgere var frie Fugle, der kunde gøre og lade, som de vilde. Det var dette, — i Forbindelse med noget af det fra de middelalderlige Bro­ derskaber arvede religiøse Drag — der giver Laugene deres ejendommelige Sær­ præg. Et Præg, der i det 17. Aarhundrede særlig blev holdt i Live ved »Grusz und Schenck« og andre Ceremonier efter »Handtwercks Brauch und Gewolin- heit«, men mulig mest af alt ved den nedarvede Ærefrygt for »Laden«, Midt­ punktet i Laugets Liv.