DanskHaandværkerStat-II

161 de ellei s hafclø noget paa beml? fiere Suenne att siege, de det da strax herfor laden Vilde fi emsige, huorpaa beml? Suenne Suarede, att Naar de lode sig effter deres Articklers Indhold Indschriffue, formendte de det dennem Intet; Derpaa Aff Lauget bleff for Afschedet, (d. e. besluttet) att beml£ fiere Suenne schulde giffue Indschriffuer penge til lauget for att lade sig Jndschriffue och giffue til Suenenes lade effter dieres Articklers Indhold, huies de bør at vdgiffue.« Et meget vigtigt Spørgsmaal var Lærlingespørgsmaalet. I den gamle Skraa omhandles disse Forhold da ogsaa, og ifølge dennes Paragraf 25 maa en Mester tage Drenge i Lære uden Indsigelse fra nogen Side, Læretiden er 3 Aar.

Christian IV’s Bryghus.

I de følgende Paragraffer siges der: § 24. Foragter nogen Dreng sin Mesters Mad. og 01, »som ustraffeligt er, og det hannem skelligen overbevises, da bøde han 1 Daler eller straffes med 2 Dage og Nætter i Kælderen paa Vand og Brød, om han ikke kan betale«. § 26. Naar en Dreng har udstaaet sin Læretid, kan han forlange sit Lærebrev, hvilket efter den Tid ikke maa nægtes ham, »om han er god for Svend«. — Ingen Dreng maa af sin Mester bortvises inden Læretidens Udløb, medmindre hans Forseelse er saa grov, at den skal paadømmes af Øvrigheden. § 27. Ingen Mester maa forsømme sin Læredrengs Undervisning i Haand- værket eller bruge ham til anden Bestilling, end Embedet til Drengens Gavn og Bedste vedkommer, »naar Mesteren ellers har Arbejde nok under Hænder«. § 28. Hvilken Dreng, som sig modvilligen eller genstridig anstiller og sin Me­ ster forløber (d. v. s. løber bort), forinden de bliver lovligen adskilt, han maa paagribes og efter kgl. Majests. naadigst udgivne Mandat straffes, som sig bør. De Læredrenge, der søgte Uddannelse hos københavnske Laugsmestre, var, paa ganske enkelte Undtagelser nær, alle danske. Flest kom der fra Land- ii