DanskHaandværkerStat-II

162 skaberne Øst for Sundet og herfra igen flest fra Halland. Stilling og Nærings­ vej findes ikke opgivet for Forældrenes Vedkommende, men undertiden for Forlovernes, og af disse kan man slutte, hvad jo iøvrigt laa i Sagens Natur, at Murer-IIaandværket fik sin Tilgang fra Folkets brede Lag. Medens der ikke synes at være opbevaret Lærebrev fra nogen københavnsk Murerlærling, har et gunstigt Tilfælde ladet et Lærebrev for Peder Rasmussen fra Slagelse naa uskadt til vor Tid. Efterhaanden som Tiden gik og Enevældens Indførelse var en Kendsgerning, kom man ud i Uro og Forvirring. Meget gammelt styrtede paa dette Tidspunkt

En Bryggergaard paa Kristianshavn fra 1688. i Grus og noget nyt maatte bygges op. Paa et enkelt Omraade bød Tiden dog paa bedre Forhold, og det var med Hensyn til Svendene. Disse var ikke mere saa krigerske som før og alt i denne Henseende gik bedre, vistnok i det væsent­ lige fordi de udenlandske Svende under Krigen havde maattet fortrække fra Kongens Riger og Lande. I det hele taget nærmede Laugslivet i sin gamle Form og Skikkelse sig sin Afslutning, og paa Tærskelen af det 18. Aarhundrede, det var d. 23. December 1681, kom saa den kgl. Forordning om Laugene i Almin­ delighed, og herunder maatte selvsagt det højlovlige københavnske Murerlaug og dettes Medlemmer underordne sig. Aaret efter kom, den 6. Maj 1682, saa Forordningen om Svende og Drenge i Almindelighed, og herved blev der ram­ met en formelig Pæl igennem Svendelaugene og alle deres selvgjorte Rettig­ heder«. I Forordningen om Laugene hedder det i Paragraf 1, at ingen skal være for­ bunden til nogen Laugs Ordning eller Skraa, af hvem de end kunde være ud­ givne, langt mindre til nogle selvgjorte Vedtægter, som hidindtil haver været iagttaget . . . . Alle og enhver, som har lært et ærligt Haandværk, tillades at ernære sig lovligen og tilbørligen derved, naar han først har taget sit Bor­ gerskab.