DanskHaandværkerStat-II

163 For Indgang i et Laug maa ingen, ifølge Paragraf 2, betale mere end 2 Lod Sølv til Vedligeholdelse af Laugshuset, men i Tilfælde af, at Lauget ikke ejer sit eget Hus, 4 Lod Sølv til Husleje. Til Laugets Fattige ydes 2 Lod Sølv, til Oldermanden 2 og til Raadstueskrive- ren 1 Lod Sølv for Indskrivelsen. Og skal ingen Svend ved sin Optagelse som saadan give noget i ringeste Maade, »men den, som fordrer og den, som giver, bøde hver 20 Lod Sølv«. Vedrørende »Ægtebrev« siger Paragraf 3, at eftersom det paa Grund af Af­ standen kan falde mangen besværligt at fremskaffe Fødselsbrev, da skal han

Københavnske Ilustyper fra ca. 1670, »de seks Søstre«.

ikke derfor hindres at nære sig af sit Haandværk, naar han har vundet Bor­ gerskab. Den 4. November 1682 fik Murermesterlauget sin nye Skraa, og dermed var Forholdene for lang Tid fastlagt og Orden og Plan tilvejebragt. Den begynder med en Bestemmelse om, hvem der fremtidig maa nære sig af Haandværket. Og der er en Myndighed og Præcision i Udtrykkene, der leder Tanken hen paa de dygtige Mænd, der samtidig var beskæftigede med Christian V.s Danske Lov, og som man ikke fandt i den gamle Skraa. § 1. »Det skal ingen tilladt være sig af Muurmester Haandverk at ernære, enten med noget Arbeide at betinge eller Svende og Drenge at antage og holde, førend hand haver vundet sit Borgerskab og er i Muurmester Lauget indskre­ ven; forseer sig nogen herimod, bøde første Gang fire Rigsdaler, anden Gang dobbelt saa meget og tredie Gang straffes paa Kroppen.« Oldermanden skal sidde i to Aar. Mestrene faar Lov til af deres Midte at foreslaa tre Emner som Oldermænd, af hvilke Magistraten ansætter den, »som dennem synes bedst og dygtigst dertil at være«. Skulde det træffe sig saa uhel­ digt, at Magistraten ikke finder nogen af de tre indstillede Mestre egnet, kan den selv -udpege en Laugsmester til Oldermand. 11 *

Made with