DanskHaandværkerStat-II

KØ B ENHAVNS K O N D I T O R F O R E N I N G E N Konditor hed i gamle Dage Sukkerbager og stod i Laug sammen med Urtekræmmere og — mirabile dictu — Isenkræmmere. »Ingen maa sig af Urte eller Isenkræmmer-Handelen saavel som Sukker- Bageri ernære eller nogen Krambod med Specerie, Isen-Kram eller Sukker- Bageri holde førend hand haver taget Borgerskab og er i Lauget indskreven.« Saadan hedder det i Laugsartiklerne, som blev givet d. 10. Juni 1693 af Chri­ stian den V. I næste Paragraf staar hvad Urtekræmmerne og Sukker-Bagerne maa handle med. Af Aqvaviter. »Alant, Angelica, Annis, Calmus, Citron, Enebær, Fænikel, Malurt, Kummen, Pommerantzer, Rosmarin og simpel Rose«, saa var der forskellige destillerede Varer, »Conditer og indsyltede« Varer. Af Confecturer og Sukker »Ambra Kugler, Annis, buntet Confect, buntet Desmer-Confect«. . . . . »Desmer- Kager, Nyrnbergske Kager«, forskellige Slags Sukker, Bruun og hvid Sirup og forskellige Slags Specirier og Frugter. I samme Paragraf opremses saa en Masse Varer, der absolut maa henregnes til Urte- og Isenkræmmervirksomheden. Oldermanden for Lauget maa ikke altid have haft det helt let, naar han skulde samle saa uensartede Interesser under samme Hat, men man maa ogsaa erindre, at alt det, der nu hører til Konditorfagets Virksomhed, i Datiden hørte til Husmødrenes eller Køkkenpersonalets Domæne. Thi vist holdt man og­ saa dengang af søde Sager. Hoffene indkaldte Konditore fra Udlandet, der fremstillede Confiturer og lignende. De udenlandske Gesandler medførte i de­ res Personale Sukkerbagere. Ved de store Selskabeligheder krævedes der Suk­ ker-Bagernes Produkter, endda ofte i stor Udstrækning. Laugshistorikeren C. A. Clemmensen gør med Rette opmærksom paa hvil­ ken Betydning schweitziske Konditores Indvandring har haft for hele Faget. De kom hertil i Slutningen af det 18. Aarhundrede, men Danmark var ikke