DanskHaandværkerStat-II

22 det eneste, ogsaa andre Lande nød godt af de schweitziske Kagebageres Ud- Vandrerlyst. Navne som Gianelli, Cloétta, Mini stammer fra denne Periode, og det er Navne, som vi alle kender. Gianelli havde sin Forretning paa Hjørnet af Østergade og Kongens Nytorv, den blev senere overtaget af Cloétta. Mini havde sin Forretning paa Hjørnet af Lille Ivongensgade og Kongens Nytorv. Det var ganske vist Kagebagere, og de solgte Kager, men de maa nok saa meget mindes som Grundlæggere af Københavnernes Caféliv. Minis Café blev over­ taget af Stephan å Porta. Ude paa Frederiksberg var det Jostys Konditori som blev Grundlægger af en af disse kombinerede Konditorier og Caféer, som endnu den Dag i Dag foraarsager, at Konditorerne snarest bør regnes i Familie med Restauratører og Beværtere, end som i gamle Dage med Urte- og Isen­ kræmmere. Ved Næringslovens Ikrafttræden opløstes Laugene, og de unaturligt sammen­ bragte Børn, Konditore og Urte- og Isenkræmmere, skiltes for bestandig. Urte­ kræmmerne samledes i Urtekræmmerforeningen, Isenkræmmerne i Isenkræm- merforeningen. Sukker-Bagerne eller Konditorerne samledes i Københavns Konditorforening, hvis Stiftere var Reymann, J. N. Richardt og Munch-Lassen. Stiftelsesdatoen blev den 12. Januar 1866, og til at begynde med var Datoen Foreningens Navn, senere antog den den nuværende mere betegnende Benæv­ nelse. Konditor W. Bøeg var Foreningens første Formand, men da han døde Aaret efter, blev C. W. Holm, Indehaveren af det allerede dengang kendte Ottos Konditori, Formand. Han var Formand i 20 Aar til sin Død i. 1887. Saa blev O. C. Jepsen Formand fra 1887 til 1909. Derefter fulgte Johannes Steen, G. W. Holms Svigersøn og Arvtageren af Ottos Konditori, som Formand. Han trak sig tilbage i 1921, og hans Brodersøn Aage Steen, der havde været Næst­ formand siden 1914, blev saa Formand. Efter hans Død i 1924 blev Heinrich Dørfjer Formand, indtil han i 1931 trak sig tilbage. Foreningens nuværende Formand er C. F. Diemar. Det er altsaa Foreningens Kongerække, om man maa sige, og indrømmes skal det, at Konditorforeningen altid har været en vaagen og foretagsom Organisation, der har udrettet et stort Arbejde, til Gavn for Faget og dets Udøvere. En af Foreningens første Opgaver var den kollegiale Undersløttelsesvirk- somhed, til hvilken Midlerne indkom dels ved Medlemskontingent og dels ved selskabelige Sammenkomster, idet Foreningen ogsaa paa sit Program havde Sel­ skabelighedens Fremme, og i de første Aar synes denne Del af Programmet at have været det, der laa de brave Konditores Hjerte nærmest. Det har altid været saadan, at Konditorerne har holdt Standardpriser, saa nogenlunde da, og i 1875 fik Foreningens Medlemmer den første Prisaftale samtidig med Møntforandringen fra Rigsdaler til Kroner. En Skillingskage skulde fremtidig koste 3 Øre, en Toskillingskage 5 Øre, en Fireskillingskage 10 Øre. Men ogsaa paa andre Omraader, saasom Lærlingespørgsmaal, Lempelser i Spiritusbeskatning, man maa huske, at et Konditorborgerskab delvis omfat­ tede Restauratørbevilling, spillede Foreningen en Rolle. Ligeledes har Forhol­ det. til Bagerne gennem Aarene givet Foreningen meget Arbejde. Udviklingen har ført med sig, at disse to Fag ofte maatte staa konkurrerende, idet Bagerne jo ofte trængte sig ind paa Omraader, hvor Konditorerne maatte anse sig for