DanskHaandværkerStat-II

DANSK L I TOGRAFLAUGS H I S TO R I E

ITOGRAFIENS Opfinder hedder Alois Senefelder. Han fødtes 1771 og døde 1834, og sin egentlige Opfindelse paa Stentrykkeriets Omraade gjorde han i 1796. Det siger derfor sig selv, at det litografiske Haandværk, et Haandværk som ofte grænsede til Kunst, er af forholdsvis ny Dato. Lauget kan derfor ikke som andre Haandværkslaug skilte med ærværdig Alder og snurrige gamle Laugsbestemmelser. Ved en Generalforsamling den 21. August 1927 vedtog Dansk litografisk Prin­ cipalforening at forandre sit Navn til Dansk Litograflaug, saa det er vel sagtens snarere det yngste Laug, der findes, men da det i Virkeligheden kun var en Navneforandring, der fandt Sted, vil efterfølgende Skildring af Organisationens Arbejde nok saa meget fortælle om Dansk litografisk Principalforenings Ar­ bejde, selv om vi benytter os af Laugsnavnet. Som saa mange andre Haandværksfag var det Tanken om gensidig Støtte og Hjælp under Sygdom og Begravelse, der var Bevæggrunden til den før­ ste Sammenslutning af Litografer. Den hed: »Den litografiske Forening« og stif­ tedes 12. Marts 1857, baade Mestre og Svende kunde blive Medlemmer. Den gik senere over til at blive statsanerkendt Sygekasse. I 1872 dannedes Forenin­ gen »Senefelders Minde«, men den havde mere selskabelige Formaal, ogsaa den gav Plads for baade Mestre og Svende. Tre Aar senere reorganiseredes denne Forening. Nu kaldte den sig »Den litografiske Forening, Senefelders Minde« og nu skulde den være »en fast Organisation af Fagets Udøvere for ved Hjælp af denne at kunne værne og fremme Medlemmernes Interesser saa- vel i faglig som i økonomisk Henseende«. Som man ser en Organisation med lignende Formaal som andre Haandværkslaug, men Konstellationen af Mestre og Svende i samme Forening har sikkert vist sig uholdbar; thi i 1895 ophæve­ des Foreningen og Medlemmerne delte dens Midler. Ophævelsen resulterede i, at Svendene sluttede sig sammen i en Fagforening med Formaalet at varetage Svendenes Interesser overfor Mestrene, og i Odense og Aarhus dannedes der lignende Fagforeninger. Disse 3 Fagforeninger enedes allerede 1. Januar 1896 om tilsammen at danne »Dansk litografisk Forbund«. Provinsen fik sin Mesterorganisation først; i Aarhus stiftedes »Foreningen af Stentrykkeriejere i Provinsen« med Litograf Adolpli Holst fra Aalborg som

Made with