DanskHaandværkerStat-II

47 Det vil føre for vidt her at anføre alle de utallige Problemer, som Lauget gennem Aarene har løst med større eller mindre Held. I et Fag, der som Lito­ grafien staar paa Kunstens Grænse, er det naturligt, at Skillelinien mellem Mester og Svend ikke er saa skarp som den nødvendigvis maa blive i mange andre Fag. Jo nærmere de staar Industrien, desto skarpere bliver Grænsen. Det kan navnlig mærkes i de første Forhandlinger med Svendenes Organisation. Begge Organisationer var unge, men de kunde dog baade tale sammen om Tin­ gene og forhandle sammen. Selvfølgelig har Lauget med Hensyn til Svende-

Litografiens Opfinder, Alois Senefelder.

lønninger maattet følge Tidens Udvikling, og Specialiseringen har indenfor dette Fag gjort sig særlig stærkt gældende. Det er de færreste, der gør sig klart i hvor stor Udstrækning det litografiske Fag har Arbejdsfelter. Fra Billederne paa Væggen, den smukt udstyrede Tryksag, Noder, Plakater, Landkort, tek­ niske Tegninger, Etiketter og Emballageudsmykning i Papir, Pap og Metal, det er talrige Omraader, der kommer ind under »litografisk« Virksomhed, og Dag for Dag kommer der nye Virkefelter, men samtidig industrialiseres Faget mere og mere. Vor Barndoms smukke Bogillustrationer, hvor man læste »Ad. Kit- tendorff lith.« nede i det ene Hjørne, er nu en »saga blott«. Offsetpresserne spyr kolorerede Billeder ud i Tusindvis. Hvis man rigtig vil fordybe sig i Fagets Udvikling, maa vi henvise til Litograflaugets Festskrift: »Litografien i Dan­ mark«, udgivet i Anledning af Organisationens 25 Aars Jubilæum. I 1907 startede Foreningen sit eget Medlemsblad med J. P. Løye som Redak­ tør, trods dets Upaaklagelighed i Udseende og Indhold gik det ind 1912. Det udkom paany i 1923 og hedder nu »Stentrykkerbladet« med Fr. Lindegaard som Redaktør.