DanskHaandværkerStat-II

K Ø B E N H A V N S MA L E R L A U G S H I S T O R I E N ØJAGTIGT at fastsætte, hvornaar de københavnske Malere organiserede sig indenfor faglige Rammer, er med det forhaandenværende Materiale ugørligt. En vis Rettesnor for Bestemmelsen af Tidspunktet for det køben­ havnske Malerlaugs Dannelse har man dog igennem det opbevarede Aftryk af Laugets oprindelige Signet, der stammer fra Aaret 1622, som Indskriften viser, ligesom her ogsaa staar indgraveret: Maler Langs Signet i Kiøbenhaffn. Paa dette Tidspunkt er Lauget altsaa bleven til, og dets Skraa affattet i Lighed med, hvad der fandt Sted for saa mange andre Fags Vedkommende og direkte affødt af den Forordning, Christian den Fjerde den 10. December 1621 udstedte, og hvis Formaal var at bringe Haandværket, som det hed, »paa Fode«, fordi dette »en af de fornemme Aarsager er, af hvilke næst Guds den allernaadigstes naa- dige Velsignelse, Lande og Rigers Fremvækst herkomme.« Der er da ingen Tvivl om, at de københavnske Maleres Skraa har set Dagens Lys i Aaret 1622, og selv om vi nu ikke kan skaffe noget nærmere Kendskab til dens Indhold, maa man gaa ud fra, at den i det væsentlige var i Overensstem­ melse med de af Kongen godkendte Regler for de øvrige Laug. Laugenes Skraaer og hele Organisation var mere eller mindre prægede af det tyske Haandværks faglige Opbygning paa denne Tid. At de københavnske Malere har haft nær Tilknytning til de tyske Kolleger og til tyske Forhold i det hele taget maa betragtes som givet, og dette Forhold skinner ogsaa tydeligt igen­ nem ved at betragte Laugsmærket: de tre Sølvskjolde i det røde Felt. Dette Mærke stammer fra de tyske »Schilterer«, som er de Malere, der først af alle var fagligt organiserede. Dette Malernes Vaaben er gammelt. I Martzånez Kirken i Ungarn findes Mær­ ket saa tidligt som i 1392 i Tilslutning til, at Kirkens Bygmester var Maler. Næ­ sten alle tyske Malerlaug bruger iøvrigt ogsaa dette Vaaben, der sikkert hen­ tyder til Malernes Arbejde i gammel Tid som Skjoldmalere. Som det før er nævnt, er desværre alt Materiale til Belysning af Laugets indre Forhold forsvundet, rimeligvis gaaet til Grunde sammen med saa mange andre kulturelle Værdier ved den store Brand, som hærgede Hovedstaden i Aaret 1728. Saa meget har man dog ad anden Vej faaet oplyst, at i Aarene 1648 og 1650 deltog Lauget ved Oldermændene David Etner og Povel Boemand i Valget af Frederik den Femte og den senere Christian den Femte.