DanskHaandværkerStat-II

62 Med Hensyn til Laugets Forhold til Kongemagten, til Stats- og Stadmyndig­ heder gælder i store Træk det samme, som var gældende for alle de andre Haandværkslaug, og hvorfor der i Indledningen til nærværende Værk er givet en mere udførlig Oversigt. Den 29. April 1684 faar Malerne en ny Skraa, som med Hensyn til Bestem­ melserne om Oldermænd og Laugsledelse slutter sig tæt til den første. Skraaen af 1684 bestemmer med Hensyn til Mesterstykket, at der som saa- dant skulde udføres »en gejstlig eller verdslig Historie« samt »et smukt Land­ skab«. Som Bedømmelseskomite »om det saa forsvarligen er udarbejdet, at han kan dygtig erkendes i Lauget at indtages« indsattes Magistraten og de dj'gtigste Mestre.

Betingelser, der skulde opfyldes af Svenden, før det kunde tilstedes ham at lave Mesterstykke, var foruden den foreskrevne Læretid paa fire eller seks Aar dette, at han skulde have arbejdet som Svend fire Aar herhjemme eller i Udlandet, og endelig skulde han have arbejdet et Aar som Mestersvend. Naar Svenden saa endelig havde overstaaet samtlige Formaliteter og Reali­ teter, blev han optagen i Lauget som Mester og kunde udøve Næringen som saadan under de Fordele og den Beskyttelse, Lauget og dets'Skraa tilsagde ham. Men ideelle var Forholdene for Mesteren jo ingenlunde altid i den gamle Laugs- tid. Som Tiden gik, og Forholdene ændredes, lyder Klagerne mere og mere høj­ lydt over »Bønhaserne« og Fuskeriet. Og rent galt blev det, da »Frimestrene« kom til, saa var der ingen Ende paa Klagerne og de Indgreb i Laugsmestrenes lovlige Rettigheder, som fra disses og Laugets Side til Stadighed maatte paa­ tales. Der er dog ingen Grund til her at komme nærmere ind paa alle disse Forhold, da de i det væsentlige er fælles for alle de gamle Laug og disses Med­ lemmer, og saa meget mindre Grund er der hertil nu, da der i Laugets Jubi­ læumsskrift fra Aaret 1922 er givet forholdsvis udførlig Besked om disse For­ hold af Forfatteren Rasmus Berg. Vi skal dog et Øjeblik dvæle ved det faste Holdepunkt for Lauget gennem onde som gode Tider, nemlig Mesterstykket. Der skete jo nemlig gennem Regle­ mentet for Kunstakademiet fra 1771 det, at det heri bestemtes, at alle, som vilde være Mestre i »Professioner og Haandværker, hvortil behøve Tegning«, skulde forelægge Akademiet »først Ridset af deres Mesterstykke og endelig Mesterstyk­ ket selv til Approbation«. Det gale var nu imidlertid, at Akademiet ikke holdt sig Reglementet efterrettelig, men begyndte at lave om herpaa efter eget tykke*