DanskHaandværkerStat-II

I allerhøjeste Grad havde den nye Laugsledelse ogsaa Øjnene aabne for Vær­ dien af de unges gode og forsvarlige Uddannelse, og der sattes derfor snart et Arbejde igang for at undersøge Forholdene ved forskellige Malerskoler, saavel herhjemme som ogsaa i Udlandet, med dette Formaal for Øje. Ogsaa Udstillings- spørgsmaalet tages op og der arrangeres faglige Udstillinger herhjemme og Rej­ ser arrangeres til Udlandet for herigennem at udvikle Medlemmernes faglige Horisont. I det hele taget maa det siges, at Oldermand Claus Olsen forstaar at føre sine Planer igennem i Forening med Laugets nu førende Mænd. Det omfattende Arbejde, der var gjort for at orientere sig om Skole-Sagen, førte til, at Maler- lauget i Aaret 1910 fremsender Forslag til det tekniske Selskabs Skole i Køben­ havn gaaende ud paa en fuldstændig Omlægning af Malerskolens Undervisnings­ plan og om en ny og bedre Plan for Svendeprøverne. I Tilslutning hertil ar­ bejdes der paa at faa lagt Fagets Svendeprøver direkte ind under Laugets egen Ledelse uden Medvirken fra Magistratens Side. Et direkte Resultat af Laugets Arbejde for Fagets Udøveres Dygtiggørelse var Oprettelsen af Malerforsøgsstationen, som det lykkedes at faa etableret i Til­ slutning til det Arbejde for Haandværkets faglige Højnelse, som foretoges af Teknologisk Institut. Denne Forsøgsstation underlagdes et staaende Udvalg, der bestod af Direktør Gregersen, Malermester Herm. P. T. Krebs og Malerme­ ster Robert Rasmussen. Denne Institution har under skiftende Ledelse udret­ tet et ganske fortrinligt Arbejde for Faget. I Aaret 1922 fejrede Lauget paa en overordentlig smuk og værdig Maade Malerlaugets 300 Aars Bestaaen. En stor og meget lærerig og sikkert ogsaa for Malerne selv lærerig Udstilling arrangeredes i den Anledning i Teknologisk In­ stitut. Det var en Udstilling, som videnom skabte Respekt for Malerfaget som Helhed og viste Samtiden paa fuldgod Maade, hvad det danske Malerhaandværk af i Dag formaar. Som det hedder i Slutningsordet af den Del af Jubilæumsskriftet, som M. P. S. Svendsen har Ansvaret for, har Maleren stadig den Opgave som Ilaandværker, at studere de Stilarter og Smagsretninger, der paa de forskellige Stadier i hans Udvikling bliver krævet af ham. Altid i god Forstaaelse med Arkitekterne og Haand i Haand med dem følger han de skiftende Slægters og Tiders Smag, og smykker med sine smukt sam­ menstemte Farver Boligernes forskellige Rum. I den sidste Halvdel af det 19. Aarhundrede, 1850—1890, er Maleren stærkt paavirket af den pompejianske Stil, den nederlandske og italienske Renaissance, der behersker Smagen gennem denne Aarrække. Henimod Aarhundredets Ud­ gang og samtidig med, at det elektriske Lys indføres overalt, fremstaar den hvide Farves Periode. Arkitekterne kræver det, og Malerne følger med Inter­ esse den nye Smagsretnings friske Impulser. F ra Lofternes rigt modellerede hvide Felter, kaster de elektriske Lamper deres stærke Skær over matte hvid- malede Overvægge og blanke hvidlakerede Døre og Paneler. Paa de delte Væg­ ges nederste Flader stemmer Maleren sine Farver i Smag med Gardinernes og Møblernes dybe Farveskala. Nutidens Arkitekter virker stærkt for Anvendelse af rene og klare Farver i de af dem opførte Bygninger, og ved et godt Sam­ arbejde med disse Mænd tør man haabe paa, at Malerne faar mere og mere