S_FrederikIIIOgHansSamtid

Danmarks berømteste Statsmand, var fedt den Md© August 10215 i Kj«b©ali&v« a f borgerlige Foræ ldre og heed egentlig Schumacher; hans Fader Joachim Schumacher var V inh an d ler og boede paa det nordre Hjlirne af Stere-Kjabtnagerg&dte ©g Løvstræ de, hvor der endnu er Y iinkjæ lder; hans Moder heed Marie Mettifeld, Da han tidlig røbede store Anlæg, blev lian sat i Kjøbenhavns offentlige Skol«, og' gjorde lier i kort Tid saa overordentlig Fremgang, at han kun var 12 Å a r gammel, da han blev Student. E fter sin Faders Dtid kom ha« i Huset hos Sjæ llands Biskop Jesp er Brochtnand, der var gift med hans Søskendebarn* Her blev Kong Frederik III. opmærksom paa den med Evner øg Kundskaber saa sjelden udrustede Yngling og lod ham reise udenlands, livorpaa han, efter fei'St at' have tag et theologisk Examen og holdt Dimisprædiken, i 6 Å ar besigt© de be­ røm teste Universiteter i Tydskland, Holland, England, Frankrig og Italien , ug ved Siden af de forskjellige Videnskaber med særlig Flid lagde sig efter Statskunsten, Han kom netop tilbage paa den T id, da Statsforandringen foregik 1660, og som S ecretair hos Geheimeraad Holger Vind var han saa heldig at Isse et vigtigt Statsspørgsmaal paa en for Kongen tilfredsstillende Maade, hvorefter Frederik lll, gjorde ham til Caneellisecretair og gav ham Opsyn baade ovor Qeheimearehivet eg det nylig stiftede kongelige Bibliothek, ja endog overdrog ham a t udarbeidi Konge­ loven; snart efter blev han udnævnt til første Cancelli- og Gabinetsseoretair. Under Christian V. steg Schumacher hurtigt — tvertimod den døende Konges Anbefaling til sin Søn: »Gjør en stor Mand af ham , men gjør det langsomt« — fra den ene Værdighed til den anden: allerede 1671 blev han ophøjet i Adel­ standen med Navnet Griffenfeld og Geheimeraad, og var blandt de første 10 R iddere a f Danebrog; den 26de November 1(573 blev han udnævnt til 0 antal er. E lefantridder og Greve med Grevskab i Norge (ved Tønsberg), og det næste Åar blev han efter Cantsler R eetz’s Død S to rcan tsler, tørste Assessor (Justitinrius) i H øiesteret og Patron for Universitetet. E t'terat Griffenfelds unge Hustru Katharina N ansen, en Sønnedatter af den bekjendte Hans Nansen, var død i sin første Barselseng 1672, havde det kun beroet paa ham selv a t blive en augustenborglk Prindsesses Gem al, men han afslog dette glimrende Parti og skaffede sig derved