HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tage Bredmose Jensen

øget aktivitet som følge af, at nazisterne i Tyskland var ved at vinde uhyggeligt frem. Det smittede af herhjemme, og fik des­ værre fremmet udanske vaner med uniformering og den slags korpsunoder. Vi havde et rend i budstuen hele den sommer af en energisk ung pige, der uddelte brochurer og agiterede voldsomt for, at vi skulle møde op til forskellige kommunistiske arrange­ menter. Jeg tror nu ikke, det vakte stor interesse blandt de unge mennesker, som havde rigeligt med at skaffe til dagen og vejen. Der blev også oprettet et såkaldt arbejderværn, der optrådte i grå skjortebluser, røde halsklude og stormhuer som dem »de brune« brugte i Tyskland. Længere henne i Ny Adelgade havde de et lo­ kale og eksercerede af og til på gaden. Sent på efteråret 1930 blev vi en morgen modtaget af Holms yngre bror, som var ansat i en cykelforretning i nærheden. Han meddelte, at hans bror var blevet syg og bad Ludvig om at passe butikken. Han fik så nøglerne udleveret og skulle efter lukketid tage ud til Holms privatadresse ude i den anden ende af Amager­ brogade for at aflægge rapport og regnskab. Det klarede Ludvig upåklageligt. Han var jo ikke ukendt med forretningsgangen som afløser, når Holm skulle i byen. Desværre lød beretningerne om Holms tilstand ikke lovende, og det endte efter et par dage med en hospitalsindlæggelse, og Ludvig måtte så rapportere til Holms gamle far i stedet for. Det viste sig at vores chef havde fået en ma- veforgiftning af noget konserves, og det endte sørgeligvis med, at han afgik ved døden efter kun en uges sygdom. Det ramte os alle temmelig hårdt, for vi syntes virkelig godt om vores chef. Han var altid venlig og forstående for vores proble­ mer og havde evnen til at få alting til at glide i fordragelighed. Tillige var han dygtig til at få forretningen i fremgang, og det var jo til syvende og sidst det, vi også skulle leve af. Ludvig blev na­ turligt den, der skulle overvære begravelsen, mens jeg blev udpe­ get til næstkommanderende og passede telefonen imens. Nu var vi jo spændt på, hvordan fremtiden skulle blive for Ar­ gus Ekspres Co. Vi var alle afhængige af resultatet. Der havde været konstant fremgang i de halvandet år, der var gået siden star­ ten, så det var en sund forretning at overtage. Resultatet blev, at Holms gamle far ville fortsætte. Han var en rar, gammel hæders- 108

Made with