HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tove Stæhr

var ungkarl og vældig rar ved os børn. Han havde tit små hæfter og kolonnebøger, som var blevet kasseret, med hjem til os unger. Men det, jeg lærte dengang, var, at der var noget der hed strej­ ke, lockout; arbejdsløshed og så det mere hyggelige - afspadse­ ring. Forskellen på begreberne har jeg selvfølgelig først lært noget senere, men jeg kunne tydeligt mærke, når der var angst og utryghed i de hjem. Derfor vidste jeg altså også, at afspadsering kunne være noget godt, for hr. Sørensen var aldrig ked af det, når han gik hjemme en uges tid, mens protokolfabrikken arbejdede videre. Bellahøj og Grøndals sogn Vi fik i 1938 en stor ændring i de fysiske omgivelser, idet man den sommer afholdt den første store landbrugsudstilling i anledning af 150 års jubilæet for Stavnsbåndets løsning. Den jord, som Københavns kommune i 1898 havde købt fra en af de gamle bon­ degårde i kvarteret, nemlig Bellahøj, blev nu udstillingsområde, og det var spændende for os bybørn, at vi kunne rende på grøfte­ kanterne uden for hegnet og »holde styr på« alle de forskellige slags husdyr. Der blev f.eks. placeret en bedækningskran til heste lige for enden af Bakkevej - og det var jo svært belærende for små novicer! Nå alt i alt var det da en stor oplevelse dette første år at stifte bekendtskab med landboernes liv. Selve gården blev inddraget i udstillingsplanerne, bl.a. kunne man der se den i anledningen indspillede film »Kongen bød«. Det var første gang, jeg oplevede at blive undervist via det hvide lærred. Senere tyede vores sanglærerinde til samme medie, da Weysefilmen »Jeg har elsket og levet« kom op med Aksel Schiøtz i hovedrollen. I den inderste ende af Bellahøjs gamle have - altså ned imod Degnemosen - byggedes et stort Friluftsteater. Det betød, at den have, som vi tidligere kun havde kunnet opleve udefra, den kun­ ne vi nu begynde at spadsere i, som om det var vores egen. Her­ ligt! Og de forestillinger, vi oplevede på Friluftsteatret, var dejli­ ge, romantiske syngespil som f.eks. Champagnegaloppen og Eventyr på Fodrejsen. Disse landbrugsudstillinger blev gentaget endnu et par år, men 138

Made with