HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

far. Han var leder af Rugbakkens Skole på Øresundsvej på Ama­ ger, og dér havde han pligt til at stille som brandvagt i tilfælde af luftalarm, da hans skolebetjent var karréværnsmand på Øre­ sundsvej og derfor ikke kunne være hjemme og passe på skole­ bygningerne. Det vil sige, at far, iført stålhjelm, måtte begive sig af sted på cykel fra Bellahøj til Amager uanset tidspunkt på døg­ net. Jeg tror nu ikke, han nogensinde nåede helt derud, før af­ blæsningen kom, og han kunne begive sig hjemad igen - dog først når han havde meldt på politistationen Under Elmene, at han havde gjort sin pligt, så langt det lod sig gøre. En særlig oplevelse under besættelsen var mine studenterdage i juni-juli 44. Et meget væsentligt led i forberedelserne til denne festivitas var ansøgningen hos tyskerne om tilladelse til at køre rundt til forældrene på afslutningsdagen. Vi måtte udfærdige en nøjagtig liste over den rute, vi ønskede at køre, og den måtte ikke tangere den indre by, så det blev Frederiksberg, Vanløse, Brønshøj og Bellahøj, som fik besøg denne dag. At løbe om hesten på Kongens Nytorv kunne ikke lade sig gøre, da vi ikke måtte danne opløb, og da rytterstatuen i øvrigt, som alle de andre statuer i det indre København, var blevet »pakket ind« i en stor trækasse foret med sandsække. Men Magasin du Nord, som stormagasinet hed dengang, havde i sin store salgshal i stueetagen ladet opbygge en - næsten - naturtro kopi af statuen, og alle storbyens studenterhold blev inviteret til at løbe om he­ sten derinde - skole for skole. Det må have taget nogle dage at få os alle afviklet! Den aften, vi var på den traditionelle Tivoli-tur, blev den sidste aften, den gamle koncertsal og flere af de andre gamle bygninger eksisterede. En timestid efter at vi var taget hjem blev Tivoli schalburgteret. Men hvis tyskerne troede, at de kunne dæmpe de danske gemytter på den måde, så tog de meget fejl. Det var ikke mere kun i krogene, der var murren, og der blev indført spærre­ tid, hvilket medførte, at de sidste tre studenterfester for vores vedkommende blev med tvungent nattesæde og måtte afsluttes med tidlig morgenmad. Vi måtte ikke færdes ude fra kl. 20 - kl. 6; men det var nu noget ungdommen godt kunne leve med. Da den lange festuge var forbi, startede hele klassen, anført af vores fransklærerinde, på en uges cykeltur Sjælland rundt. Vi var 152

Made with