HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Kai Tolstrup

vi oppe på tredie sal besøge farfar og fars tvillingesøster. Men det krævede en vis viljestyrke først at gå forbi »slikmutter« i kælde­ ren. Som regel blev dette problem dog løst ved, at vi ikke havde den nødvendige femøre til slikkepind, nas (en plade sød-syrligt, sammenpresset blødt slikaffald) eller en blikdåse med salmiak­ pastiller. Lidt længere ad Strandboulevarden mod syd boede endnu en morbror, og mors ældste bror havde en lejlighed på Nøjsomheds- vej tæt ved gardehusarkasernen. En væsentlig del af storfamilien boede altså inden for bydelens grænser, og vi besøgte hinanden flittigt. Alle de vigtigste indkøb kunne gøres i den umiddelbare nærhed. Kolonialhandleren, kaldet »urtekræmmeren«, hvor man fik mel og gryn, krydderier, sukker, kaffe (friskmalet fra egen kværn) og konserves. Der var en »spækhøker« med alt i kødpå­ læg og flæskekød. Skulle man have en god okse- eller kalvesteg var der en rigtig slagterforretning. Den ugentlige fisk blev enten købt i butik eller hos den omvandrende »skovserkone« med trækvogn. Hun kom fra Skovshoved med friskfanget fisk og par­ terede og rensede sildene eller rødspætterne direkte på køkken­ bordet. Den dag hun var i vores kvarter genlød Strandboulevar­ den og sidegaderne af hendes klangfulde reklameråb på gamle, let genkendelige melodier, forskellig efter »siiild er godt« eller »røø-spætterrrr«. Cigarhandlerens butik havde en afdeling med tobak og en anden med bøger og parpirvarer. Grønthandleren leverede det ene hovednæringsmiddel, kartof­ ler, og frugt en sjælden gang, ved juletid appelsiner, højdepunktet var en kæmpestor Jaffa til 25 øre, mere overkommeligt til hver­ dag Jamaicabananer. Det andet vigtigste næringsmiddel var rug­ brød, groft eller fint, maltet eller umaltet, i store tunge klodser, der skulle skæres op i brødmaskinen. Kager til søndagskaffen blev hentet hos konditoren, hver havde sine specialiteter. Ville man have et større udbud af fødevarer, var der kun fem minutters gang til Nordre Frihavnsgade, som vrimlede med al­ skens levnedsmiddelbutikker. Så var der cykelsmeden, som også solgte radioer. Personlig ple­ je blev leveret af en nærliggende dame- eller herrefrisør. Sidst­ nævnte havde en fast kundekreds, der hver dag blev barberet for 164