HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Kai Tolstrup

Frihavnen Langelinie Idrætsparken Morfar var toldforvalter i Nordre Frihavn. Også efter at han var blevet pensionist, fulgte han med i det daglige havneliv. Med ham i hånden gik vi ned ad Arhusgade, forbi linie 9 's remiser, un­ der jernbaneviadukten ved Østbanegade, aflagde en lille visit på den lille bygning med toldkontoret (nu bank) og gik ind i havnen med alle trælastskuderne fra Sverige og Finland. Den duft fra de mange træplanker! Om søndagen gik en yndlingstur med far ned til et af Frihav­ nens store bassiner for amerikabådene (Frederik den 8. og Oscar den 2.). Her lå en lille robåd med en færgemand, en gammel sømand med hængende overskæg og blege blå øjne. Sur så han ud, og vi var bange for ham uden nogen som helst rimelig grund. For 10 øre roede han, stående med lange, sejge tag i de tunge træårer, over til bagsiden af Langelinie. Så ud på den lange mole og måske videre med motorbåden til Holmens kirke. Eller op på høje Langelinie med den fine udsigt til turistbåde eller fremmede krigsskibe på flådebesøg. Måske ned i Kastellet med dets torne- rosestemning, brat hævet den 9. april 1 9 4 0 .1 hvert fald ud på den gamle Langeliniebro for at spejde efter tog, gætte hvilket spor det ville passere under broen, så vi kunne styrte derhen og blive væk i røgen fra det gode gammeldags damplokomotiv, en fornøjelse som ikke kan opleves af børn i dag. Og så hjem ad Strandboule­ varden, altid til fods, det var for dyrt at tage linie 9. Vest for Østerbrogade lå sportens paradis. I sommerens gym­ nastiktimer gik vi fra Tulinius' skole i Rosenvænget over i Fælled­ parken og spillede fodbold. Længere mod nord, bagved stadion, B.93's tennis- og fodboldbaner, nu opslugt af »Parken« og flyttet ud på Østre Gasværks gamle terræn. Om vinteren var fodboldba­ nerne overrislet og indrettet som kommunal skøjtebane. Men den store oplevelse var Idrætsparken, den gamle nationale fodboldbane, i 30'erne fornyet med »cementen«, tribunen mod Nørre Allé. Mod B.93 var den »billige« langside, lige overfor den »dyre« langside, som havde de eneste siddepladser, og som var aldeles utilgængelig for os ubemidlede drenge, der var henvist til 50-øres pladserne på tribunen ved hockeybanen. En enkelt gang lykkedes det mig dog ufrivilligt at komme ind på de dyre plad­ ser. En bagende varm sommerdag besvimede jeg på en billig 168