HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Østerbros herligheder

natsdrøm og hos Poul Martin Møller, ikke som i Adam Homo«. Af en eller anden grund havde han aversion mod Paludan-Miil- ler. I 3. G læste vi Platons dialog »Gorgias«, der handler om den sofistiske taler og demagog. Det var utvivlsomt valgt, fordi Pla- ton/Sokrates her gav rig mulighed for at diskutere tidens folke­ forførere, Mussolini og Hitler; vi er i perioden 1936 til 1939. Bundgård blev kaldt Pompejus, fordi han havde anlagt samme pandehårsfrisure, som vi kendte fra portrætbusten af den store romer på Ny Carlsberg Glyptotheket. Hans engagement begræn­ sede sig ikke til det græske. Således instruerede han vores skole­ komedie, Plautus' »Mostellaria«, som han selv oversatte. Kulisser og kostumerne lavede vi selv, hjulpet af de piger fra Ingrid Jespersens skole, der spillede med. Det foregik hjemme i Bund­ gårds villa på Svanemøllevej, oppe i det store tagatelier, der end­ nu bar præg af faderen, billedhuggeren Anders Bundgård, ham med Gefionspringvandet. I de samme år skrev Bundgård sin disputats om Propylæerne, det vidunderlige indgangskompleks til Akropolis i Athen. Af og til fortalte han om dette arbejde. Til græskundervisningen hørte også »oldtidskundskab«, som han underviste i ud fra sin egen Kunsthistorie, stadig værd at læse. Han blev lektor ved universi­ tetet i Epigrafi, og da jeg selv senere blev universitetslærer, havde jeg den glæde at være sammen med ham ved den aftenkomsam­ men for universitetets lærere, som fandt sted ved årsfesten. Han havde den samme åndelige spændstighed og åbenhed, som jeg kendte fra gymnasieårene. Bundgårds gode ven, lektor Troensegård, kunne ikke sættes i bås som ung eller gammel, han var noget helt for sig. Vi havde ham i fransk og gymnastik, i alt 7 timer om ugen koncentreret på de tre første dage, da han resten af ugen rejste rundt i landet som inspektør i fransk. Gymnastik gjorde han ikke meget ud af, men så meget mere sled han med os i fransk. Det hed sig, at de andre lærere påstod, at vi intet var værd som elever den første time ef­ ter, at vi havde haft fransk. Troensegård hersede med os, især med udtalen, og han kunne stå meget længe foran den samme elev og dirigere hans taleorganer for at få en tilfredsstillende stemt konsonant eller en nasal vokal til at lyde fransk, eller for at fremtvinge den rette sakkaderede sætningsmelodi. »Jeg slipper 181