HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Kai Tolstrup

dig ikke før, du velsigner mig«, sagde han med et bibelcitat om Jacobs kamp med Gud. Resultatet var at vi fik fransk lyd og me­ lodi i øret. Men prisen var høj. Adskillige elever forlod 1. G direk­ te som følge af Troensegårds pres. Vi havde kun Troensegård i 1. G. Han forlod skolen, vistnok ef­ ter kulminationen af en langvarig uoverensstemmelse med rek­ tor. De to sidste år havde vi Laugesen, en sindig vestjyde, altså på mange måder Troensegårds modsætning. Men på sin stædige må­ de var han lige så krævende som sin forgænger, og hans karakte­ rer var strenge. Hver time indledtes med »dagens verbum«, et af de berømte uregelmæssige. Da han en morgen med sin sonore bas (musikalsk var han og spillede en fin cello) havde afkrævet Niels Vangsgård verbet, kom der intet svar. Nyt spørgsmål - ele­ ven var tavs. Da denne udholdenhedsprøve havde stået på et stykke tid mellem de to jyder (Vangsgård kom fra Mors), lykke­ des det tilsidst Laugesen at få dette svar, fremsat med elevens høje, tynde stemme i kontrast til lærerens dybe røst. »Jeg arbejder ikke på en negativ karakter«. Der var lige kommet karakterbog, og i fransk havde Vangsgård fået tg-, den første karakter der di­ rekte trak fra i den gældende Ørstedske skala. Dansk og fransk mentalitet er jo meget forskellige. Troensegård yndede at illustrere det med en historie om sin første cykeltur gennem Frankrig med danske kammerater. De var nået ned i Pro­ vence og oplevede for første gang de gyldne frugter i det mørke løv. Den unge Troensegård smed cyklen og råbte: »Har I set oran­ gerne!« Kammeraterne sagde: »Hva' fa'en, mand, har du aldrig før set en appelsin?«. Anekdoten viser en forsonende selvironi hos Troensegård. Modsætningen til den danske blødhed gengav han med beskrivelsen af marskal Foch, set ved en militærparade: »Den ryg der vandt verdenskrigen!«. Dengang var der endnu kun een verdenskrig, den fra 1914 til 1918. Ingen tvivl om at Østre Borgerdyds lærere i trediverne var gode, enkelte endda fremragende. Men hvordan var det at være elev, trivedes man? For at bruge et gammeldags, men dækkende udtryk: Skolens ånd var god. Tonen var åben og frisindet, med en passende disciplin, det hele selvfølgelig præget af rektors indstil­ ling. Der taltes aldrig politik, men det var den almindelige me­ ning, at rektor var socialdemokrat, udnævnt af den første social­ 182