HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Østerbros herligheder

demokratiske undervisningsminister, Nina Bang. Her har hun haft en heldig hånd. Skolen var moderne for sin tid, især på grund af rektors ideer om elevindflydelse, realiseret tydeligst i præfektsystemet. Vel at mærke i en smidig og behagelig form, langt fra det tyranni fra ældre elever som engelske, og visse dan­ ske, kostskoler har dyrket. Alle 3. G'erne var præfekter, hver med sit ansvar for en klasse eller anden konkret opgave. Præfekterne valgte et forretningsudvalg, som valgte en overpræfekt, godkendt af rektor. Al »ydre orden« på skolen var præfekternes ansvar. De havde deres egen samlingsstue, hvor de mødtes til frokost og kaf­ fedrikning. Det gav dem et fællesskab på tværs af faggrænserne, så de 20 matematikere, 16 nysproglige og 6 gammelsproglige ikke bare dengang, men også senere i livet med få års mellemrum mødtes til fester. Hver morgen 10 minutter i ni mødte overpræfekten (det var mig for vores årgang) på rektors kontor til gensidig orientering om aktuelle problemer. Overpræfekten gik så op i sangsalen på femte sal og sikrede sig, at alle klasser var til stede under ledelse af deres egen præfekt. Kort efter kom rektor og overtog podiet og førte med stor stemme an i morgensangen, akkompagneret på flygel af sanglærer og komponist Karl S. Clausen, en frejdig ung sønderjyde, der gerne forsynede dagens sang med improviserede festlige variationer. Så kom da dagen, hvor vi sidste gang skulle frydes over Claus- ens pianistiske talent, når han ledsagede afsyngelsen af »Hurra, nu ringes ferien ind«, også sunget af min far mange år før. Den er nemlig skrevet i 1800-tallet af en sanglærer ved Borgerdydskolen i København, men er blevet så populær, at også andre skoler har brugt den ved afslutning før sommerferien. Så synger man blot i sidste vers »hjem igen fra sommerfryden« i stedet for »hjem igen til Borgerdyden«. Det var den 19. juni 1939 vi sang den for sidste gang, i slagskyg­ gen af den truende krig, men i et lille land der regnede med, at vi i hvert fald nok skulle holde os udenfor, ligesom i 1914. For os 18- 19 årige nybagte studenter kunne krigsfrygten i hvert fald ikke dæmpe den glæde og optimisme, der hører alderen til. En sam­ mensvejset årgang, mod andre skolers studentertradition, smo­ king, var vi i pænt sommertøj. Rundt om Hesten på Kongens Ny­ 183