HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Ruth Plum

anskaffe en kravlegård. Det mente min far var for storagtigt (Far og Mor havde et ideal: alt skulle være »pænt, men beske­ dent«). Og så fik vi da en barnepige på 14 år, en lille forjasket pige, men sød var hun. Hendes opgave var dels at lege med m i­ ne to små brødre, dels at gå tur med dem, og undertiden hente­ de hun mig fra skole. Hun var et udviklende bekendtskab for mig, for hun blev ustandseligt forlovet med en ny portør; jeg mener at huske, jeg talte 14 »forlovelser« i den ikke ret lange tid, hun var hos os. Der var jo ikke indlagt vand i de enkelte reservelægeboliger, men i hver ende af gangen ved siden af et af de fastbyggede ska­ be var der en firkantet porcelænsvask med en koldtvandshane, hvor man tappede vand af til servantekanderne, og for vores ved­ kommende også til en meget stor lyseblå emaljekande vi havde anskaffet for dog at kunne have vand inde til både Fars og Mors egen og min aften- og morgenvask. Naturligvis havde vi ikke no­ get badeværelse, så den ugentlige badning foregik, ligesom da vi boede på Nørrebro, i den derfra medbragte store zinkbalje, der dog efter nogen tids forløb blev erstattet med et »viktoriabade- kar«; det var en zinkbalje med en større diameter (vel ca. 75 cm) end den gamle balje, og til gengæld kun ca. 10 cm højt. Vi havde dog også adgang til at benytte hospitalets badeafdeling, hvor Mor og jeg kunne bade i kvindeafdelingen og Far i mandsafdelin­ gen. Som regel gik jeg på badeafdelingen en gang hver uge og fulgtes tit med Ingrid Krabbe, der var min klassekammerat og bedste veninde. Hendes far var første reservelæge på 6. afdeling. Han havde ikke bolig på hospitalet, så Ingrids og mine badeture kombineredes med eftermiddagskakao og leg i mit hjem. Badeaf­ delingen var delt op i rum, der hvert var udstyret med et meget stort badekar, og inden man gik derind, fik man udleveret et lille stykke hvid sæbe og en tot høvlspåner til at skrubbe sig med. Det var herligt! At flytte fra en fjerdesals-lejlighed på Nørrebrogade til Kommu­ nehospitalet var som at komme til et slot. Der var højt til loftet i vores stuer, og fra dagligstuen og Fars stue var der den vidunder­ ligste udsigt over Botanisk Have. Som sagt havde vi to stuer på hver side af gangen: En kæmpestor stue og en meget lille stue på hver side. Vi havde den meget store dagligstue, hvor der var god 190

Made with