HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Ruth Plum

Far var som sagt 1. reservelæge på II. afdeling, en af hospitalets medicinske afdelinger. Hver formiddag og hver aften gik han stuegang, og hvis der var særligt dårlige patienter, tilså han dem også, inden han gik i seng. Som reservelæge påhvilede det ham også at undervise de medicinske studenter, der gjorde volontør­ tjeneste på afdelingen. Far kom hver dag hjem til frokost og havde så godt som altid en medicinsk student med, der spiste sin medbragte mad hos os og blev trakteret med mørkt hvidtøl - der dengang fandtes på store flasker. (Det var kun ved meget specielle lejligheder, at der serveredes »bayersk øl« i mit hjem, og da altid blandet med mørkt hvidtøl og hældt på glaskander; at servere »bayersk øl« i flasker betragtedes i mit hjem som vul­ gært). Det var ikke så tit, jeg spiste frokost hjemme; skolen skul­ le jo også passes, men når jeg var hjemme lyttede jeg med lange ører til læge- samtalerne, og jeg var helt klar over, at patienter, der fik stillet diagnosen sukkersyge eller perniciøs anæmi, ikke havde lang tid tilbage at leve i. Jeg havde ikke glemt, hvor for­ skrækkede mine forældre blev i 1920, da det viste sig, at Far ud­ skilte sukker i urinen, og hvor lettede vi blev, da det viste sig, at han havde en banal glycosuri. Faktisk er det en meget vigtig del af mine barndomserindringer, at netop i den tid, hvor jeg boede på Kommunehospitalet, kom insulinbehandlingen af sukker­ syge. Der skulle gå flere år endnu, inden man fik en behandling for perniciøs anæmi, og mange år inden man fik de antibiotika og de vacciner, der nu tilbydes alle børn; dengang blev børn kun vaccineret for kopper. I min barndom døde ikke så få menne­ sker af bl.a. tuberkulose, difteri, børnelammelse, skarlagensfe­ ber, sukkersyge, perniciøs anæmi, lungebetændelse, gigtfeber og meningitis. Det var dog ikke kun patienterne, min far brugte sin tid på. Af­ delingens overlæge, H. J. Bing var ligesom min far, der var 1. re­ servelæge, og Erik Warburg (den senere professor ved Rigshospi­ talets afdeling B), der var 2. reservelæge på afdelingen, meget in­ teresseret i videnskabelig forskning og fik bevilliget penge til at indrette et laboratorium i to rum på kandidatgangen. Jeg skal ikke her komme ind på de ikke ubetydelige videnskabelige resul­ tater, der udgik fra dette laboratorium, men blot fortælle lidt om indretningen af lokalerne. 196

Made with