HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

To værelser på Nørrebro

ikke med, samt en ved navn Tommerup. Han spændte om vinte­ ren et malerlærred ud på en lang kældervæg, så malede han et billede på hele lærredet; bondehuse, gadekær, gæs, ænder, høns og storke, så blev det klippet i passende længder og sat i blind­ ramme, derefter gik han rundt og solgte dem ved dørene. En der blev kaldt Ballekarl, hans rigtige navn har jeg aldrig hørt, spillede på vaskebalje. Vi havde en stor oval balje hængende på toilettet, så når han kom sammen med harmonikaspillerne Alex og Richard kom baljen ned af krogen, Ballekarl tog et fingerbøl på og spillede på rillerne i baljens bund ligesom dem der i dag spiller på vaskebræt - jo der var liv og glade dage. Mor åbnede en systue hjemme, hvor der kom damer som skulle have syet tøj. De kom først og så på modeller i journaler. Mor hav­ de mange modelblade, bl.a. et som hed »Pariser Chick«, det tog ofte flere timer med at finde netop det kunden ville have. I al den tid var vi andre henvist til sovekammeret, og mor måtte tit tysse på os når vi blev utålmodige over at skulle være rolige så lang tid. Vi børn havde rengøring efter tur, en uge opvask og rengøring af køkkenet, en uge stuen, en uge sovekammeret og en uge korridor og wc. Den værste uge var strømpestopning. Arne var den med de største huller, det var ofte stopklodsen røg igennem hullet, så store huller havde han i strømperne. Om vinteren skiftedes vi til at hente koks i kælderen. Støvsuger havde vi ikke, men hvert forår og efterår lejede vi en hos rullekonen for 25 øre i timen. Så blev møblerne først banket med tæppebankeren, alle vinduer blev åbnet for støvet, man kunne dårligt se hinanden, når støvet så havde lagt sig blev der støvsuget. Dynerne kom i gården og blev lagt på stativer man lejede hos gårdmanden for 10 øre pr. stativ. Vaskekone havde vi en gang om måneden, hun fik 5 kr. for hele dagen + kost. Tøjet har nok været meget snavset for vi gik med det en hel uge. Tøjet blev vasket i Kaltemann sæbe, sæbeluden blev bagefter hældt i spande, når det så havde stået et par dage lignede det gele, det blev brugt til at vaske gulvene i. Damen som vaskede trapperne fik også noget til trappevask - lækkert. Søndag morgen skiftedes vi til at hente morgenbrød hos bage­ ren. Vi havde en stor spånkurv med og købte brød fra dagen før - det kaldte vi for brugt brød. Jo større kurven var des mere brød fik man for 25 øre. Vi gik ind i bageriet fra gården, så tog bager­

39

Made with