HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Alex Fischer

æsken skulle man prøve at ramme hul, hvis man ramte fik man det antal kugler som tallet viste. Kugler som ikke ramte tilfaldt ham der ejede æsken. Vi nipsede også med nipesnåle, men det var mest pigerne. Både drenge og piger hinkede, det var jeg god til da mit højre ben var meget stærkt. Sjippe kunne jeg ikke, så i stedet svingede jeg tovet. Midt i gården var der en stor legeplads, som vi kaldte »rundingen«. Her spillede vi top som var en herlig leg. Man kunne købe toppe i mange forskellige former, men man­ ge lavede vi selv. En garntrisse skåret ned i en spids, et sadel­ magersøm slået i, de var gode og billige, en pind med en snor og den var klar til brug. Man var godt øm i armene efter en dags leg med toppen. Vi legede også skjul. Der var mange gode gemme­ steder i ejendommen. Der måtte ikke spilles bold i gården, så kom »tøren« = inspektøren og tog bolden. Al boldspil foregik på gaden, der var jo ikke megen trafik den gang, så hele kørebanen blev brugt. Vi spillede rund- og langbold, så sad alle forældrene oppe i vinduerne og så til. Når der blev spillet fodbold blev por­ ten brugt som mål, så de 2 lejligheder som lå på siden af porten fik ofte smadret deres ruder. Så splejsede vi alle til en ny rude så der var sjældent vrøvl, deres egne unger var som regel med. Vi gik også til »havet«, det var Ladegårdsåen, så havde de voks­ ne kaffe med. Der var en sti langs med åen, hvor der stod bænke. Her kunne de voksne sidde og hygge sig, medens vi unger, både piger og drenge, badede nøgne. I dag er åen væk, den går i rør under Agade og Åboulevarden. Åen var grænsen mellem Køben­ havns og Frederiksberg kommune. Da jeg var dreng, var den åben helt fra Damhussøen til Biilowsvej. I åen fangede vi sala­ mander og andre vanddyr - det var alletiders fristed. Nørrebro Station lå i Stefansgade lige over for Jægersborggade, det var nordbanen. Den startede ved Frederiksberg station og krydsede Falkoner Alle. Her var en bom der gik ned når toget passerede. Hvis folk ikke ville vente kunne de benytte en jernbro. Toget fortsatte over Rosenørns Alle, Ågade, Jagtvej og Stefansga­ de, alle steder var der bom. På Nørrebrogade var der også en træbro for folk der ikke ville vente. Da Nørrebro Station blev flyt­ tet til Højbanen i 1931, blev det gamle jernbaneterræn ryddet, og stationsbygningen revet ned. De, der ville, måtte hente de gamle jernbanesveller. Jeg havde lavet en legevogn med gamle barne-

48