HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Ingeborg Andersen

ud, fordi hun havde været så flink at tage jobbet, da de havde haft brug for det, selv om hun var langt henne i sit svangerskab. Det job beholdt hun i mere end 25 år. Min mor var 36 år, da jeg blev født, min far var da 41 år. Vi boede i Fredensgade nr. 18. I dag er bebyggelsen revet ned. Det var en stor ejendom, med det man kalder korridorlejlighe­ der, d.v.s. lange gange med mange familier på hver etage. På de lange gange holdt mange subsistensløse til. De sov der om nat­ ten. De var ganske fredelige, men vi børn kunne alligevel ikke lide dem. Vi var mange børn, der legede i gården. Der fandtes gammeldags retirader. Vi havde ikke w.c. eller andet i lejlighe­ den. Der var rotter i gården, de holdt især til ved skraldebøtter­ ne. De lidt større børn krøb op på lågene og trampede for at hol­ de rotterne væk. Da jeg var ca. 5 år, flyttede vi til P.D. Løvs allé på Nørrebro.Vi var enormt glade, da vi nu fik eget w.c. oppe i vores egen lejlighed på 3. sal. Vi sagde alle sammen »helle, jeg vil prøve først«. Det var noget helt nyt, alene det at trække i snoren og se vandet komme og skylle ned. Det var i dette kvarter, min mor gik med aviser, og min mors di­ strikt var blevet udvidet, så vi hjalp alle sammen til. Vores far tog 4 opgange inden han selv skulle på arbejde. Mine søskende hav­ de hver en gade med 20 opgange. Dem skulle de klare, inden de skulle i skole. Jeg var ikke så gammel, så jeg fulgtes med min mor fra opgang til opgang. Min mor skrev i det ene hjørne af aviserne: l.tv., 2.th., 3.tv. o.s.v. Der var mange forskellige aviser dengang, og det gjaldt om at gøre det rigtigt. Hvis min mor fik 3 klager på et helt år, kunne hun miste sit arbejde. Min mor skulle meget tid­ ligt op om morgenen, da hun først skulle hente aviserne på Ka­ pelvej. Hun kørte dem i en gammel barnevogn, så hun måtte gå frem og tilbage, inden hun selv kunne begynde at løbe op og ned ad de mange trapper. Jeg fik på et tidspunkt også min egen gade på 20 opgange. Min mor havde lavet en lille notesbog, hvor hun havde skrevet, hvem der skulle have de forskellige aviser. Det skulle gå hurtigt, og frem for alt skulle det være rigtigt. Det første år skulle jeg ikke i skole før kl. 12, men fra det næste skoleår skulle jeg ligesom mine

58