HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Svajerne på Argus

Efteråret kom med sine heftige storme. Søndermarken, Charlot- tenlund og alle de andre parker i den store by var begyndt at bli­ ve rustfarvede i toppen. I Nørre Allé hvirvlede blæsten kaskader af rødgyldent konfetti rundt og rundt for til sidst at lægge det til­ rette i store bunker. Dyrhavsbakkens herlige spektakel forstum­ mede, og Tivoli klappede sine porte i. Øresund aflagde sin smi­ lende blå ynde og antog en barskere grålig tone parat til at møde vinterens strabadser. Det fik vi svajere også færten af og måtte slå uniformskaskettens hagerem ned og kraven op om ørerne. Til ti­ der foregik kørselen stående i pedalerne, med den ofte sludfyldte modvind piskende ind i ansigtet. Skolelæreren var forlængst draget af til seminariet, og vi fik en ny makker i stedet. Det var en tidligere kollega til Ludvig, og han var noget helt for sig selv. Han var ca. 30 år og havde afbrudt et medi­ cinsk studium for nogle år siden. En sprænglærd akademikertype, som altid mødte med en spånkurv med sine frokostingredienser. Han var vegetar og smurte selv sin mad. En rigtig rar fyr, som vi kunne hente råd hos, hvis vi havde nogle skavanker, der pinte os. Imellem turene kunne man finde ham sovende i en kasse med halm, og når så klokken fra kontoret ringede, for han forvildet op med halm i håret og løb så ind i den nærmeste væg, inden han fik ram på kontordøren. Han kom engang hjem fra en tur til Vester­ bro gående og bærende på cyklens bagende. Det viste sig, at han i skyndingen var kommet til at køre på en kollegas cykel, og da han ude på Vesterbro havde smækket cyklens lås og skulle til at starte hjemturen, kendte han naturligvis ikke låsekoden og måtte halvvejs bære cyklen hele vejen. Han havde ikke et øjeblik tænkt på at ringe til kontoret for at få koden oplyst. Jo, han var bestemt ikke helt almindelig. Måske var det en heldig skæbne, der sørge­ de for, at han ikke blev læge, af hensyn til patienterne. I løbet af efteråret løb jeg ind i en oplevelse, som jeg gerne hav­ de været foruden. I Rosenborggade ved Kultorvet lå en lille for­ lagsvirksomhed, som var et enmandsforetagende. Jeg tror det hed Jysk Forlag, og hvad det var for bøger, det udgav, fandt jeg ikke rigtig ud af. Men vi bragte da bogpakker ud til boghandler­ ne. Manden, der stod for foretagendet, var en høj, mager mand i 50-års alderen. Han var flink nok, men i mine unge øjne, jeg var godt 19 år, virkede han alligevel lidt mærkelig. Nærmest altereret

95