292665679

blot sin vnaturlige Forbindelse med Ridebanen« (Krabbe i Pol. 26/12 1904) men den be v a r e r og s aa — og dette er en meget vigtig Omstændighed — sin h i s t o r i s k e Fo r b i nd e l s e med den g aml e Sl o t s pl ads , h v o r de danske Ko n g e r hyl dedes. I Tilgift faar begge Parter imellem dem en smuk ny Slotsplads istedenfor den gamle, skumle Gaard, der altid i uhyggelig Grad har mindet om Enevælde og Pietisme. Vil man have en Forestilling om, hvorledes den nye Slotsplads vil komme til at se ud, behøver man kun at se paa det perspektiviske Billede af »Rigsdagsgaarden«, som Thorvald Jørgensen har udarbejdet og forelagt Rigs­ dagen. Kun maa man erindre, at dette er en Fantasi, da Gaarden kun er 64 Alen bred, medens det paa den nye Slotsplads kan blive en Virkelighed, da Pladsen er ca. 50 Alen bredere. Det var dette, jeg foreslog, da jeg i 1887 deltog i den Konkurrence, der afholdtes*). I den trykte Piece, hvormed jeg ledsagede Tegningerne, hed det i første Linie: »ved denne Løsning af Opgaven har jeg særlig tilstræbt at bryde det gamle Slots uformelige Masser, der navnlig fremtræde uheldigt mod den altfor lille Slotsplads, og at gennemføre en bestemt Adskillelse mellem de to Formaal, som Bygningen skal tjene.« Der er forløbet nitten Aar siden den Tid, men jeg har ikke forandret min Anskuelse om, at dette sidste er en ufravigelig Betingelse, hvis det hele skal lykkes, og ingen har, saavidt mig be­ kendt, gjort nogen fornuftig Indvending derimod. De Indsigelser, der er frem­ satte mod alle andre Projekter, have tværtimod bekræftet Rigtigheden af min Opfattelse. Er man naaet ud over de praktiske Vanskeligheder, kommer det næste Spørgsmaal, om hvorledes Opgaven skal løses paa en kunstnerisk Maade. Det er nemlig ikke gjort med at flytte Th. Jørgensens Brandmur to Fag længere mod Nord, og Herredsfoged Krabbes Tanke om to Døre mod den gamle Slots­ plads, gjør heller ikke Sagen klar. Bygningen skal fortælle, hvad den indeholder, eller dog vække vor Opmærksomhed, saaledes at vi opdager det. Men Løsningen kommer af sig selv, naar Architekten blot holder fast paa Opgaven, ikke filer og ikke lader sig hilde i Fordomme 0111 evig gyldige Slots­ former. Han vil da straks se, at her fordres to r e l a t i v t s e l v s t ænd i g e B y g ­ n i n g e r , der udg ø r et s aml e t Komp l e k s ; dette kan endog en Lægmand forstaa (Folketh. Tid. Sp. 2579). Men at bygge et Slot og en Rigsdagsbyg­ ning hver for sig volder ingen Vanskeligheder lige saa lidt som at forme de Forbindelsesbygninger, der skulle gøre den til et Hele. Stilen er given af de gamle Bygninger med Ridebanen; her er heldigvis ingen Anledning til at gøre Anstrængelser for at hitte paa »en Bygningsmaade, der passer for vort Klima og vore Folkeejendommeligheder« (Architekten 8. Aarg. Pag. 112). Og vil man endelig have en bestemt Slotstype at holde sig til, saa har man Versailles, der ikke er til at kassere. Eller vil man have noget hjemligt, saa kan man vælge Hørsholm Slot**). At dette er et Slot, kan ingen nægte; det er oven i

*) Det yedhæftede Blad 2 er en nøjagtig Kopi af min Tegning fra den Tid. **) Se omstaaende Billede.

7 -

-