EnGammelPræstsLivserindringer

89 kirke, så hurtigt strømmede gaverne ind. Af let for­ ståelige grunde valgte han dette navn i den fattigste bydel. Den heldigt beliggende grund var skænket af baron Løvenskjold, hvis landsted »Kirstinedal« lå ved siden af. Så måtte jeg nu belave mig på opbrud; men endskønt kirken stod færdig i pintsen 1874, blev den dog først indviet i Julen. Grunden dertil var, at man ikke i tide havde taget fat på ordningen af sognefor­ holdene, idet Frimodt vilde have »Utterslev Mark« lagt til, og dette kvarter hørte til Brønshøj sogn og kom­ mune. Ministeriet selv havde vel ikke tænkt, at det kunde tage så lang tid at få den sag ordnet. Da det indeholdt nogen vanskelighed for mig, at jeg ikke kunde få vished med hensyn til flytningen, tog jeg en dag ind i ministeriet for at erfare, hvordan det gik. Kontorchefen tog sin almanak og nævnede den tid, han tænkte, at kirken kunde blive indviet. »De kan godt flytte ind til den tid,« sagde han. Og dog trak det længere ud. Allerede i foråret, da man håbede at blive færdig til pintse, skrev Frimodt: »Et ordentligt hånd­ tryk, fordi du ikke svigter, men alligevel med hele din sjæl føler dig bunden og dragen til denne efter menne­ skeligt mål uanselige gerning, der dog visselig kan blive såre kostelig i hans øjne, der ikke havde det, hvortil han kunde helde sit hoved. — Salv dig med tålmodighed, kære ven, for jeg kan ikke få den knir­ kende maskine til at gå så rask, som jeg vilde.« Så tog ministeriet — det var den fortræffelig de Jonquiéres, som dirigerede tingene — det fornuftige parti at ned­ sætte en kommission, som skulde forhandle med alle vedkommende. Fog var med som Holmens provst. Da man i denne kommission drøftede det spørgsmål, om en præst kunde leve af embedet i det så fattige sogn, sagde Fog: »Det må vi ikke bekymre os for, for ingen