EnGammelPræstsLivserindringer

93 Den anden opponent ex officio var Hermansen. Han var dengang gammel og træt og måtte sidde på en stol. Han gennemgik i en time med vanskelig hørlig stemme en række detailler, som jeg ikke kunde over­ komme at gå ind på. Klokken blev fire, og vi var alle trætte. Han sluttede med at sige: »Når De alligevel ikke har bevist integriteten,*) er det måske ikke Deres skyld, men det. ligger måske i opgavens natur, at den ikke positivt lader sig bevise.« Jeg havde nu erhvervet jus docendi, og fik også anledning til at gøre brug der­ af, idet en mand, hvis ord var vægtigt, havde ønsket, at jeg skulde tænke på at blive Hermansens efter­ mand**) og i den anledning holde en forelæsning. Jeg havde egentlig nu opgivet den plan, og våndede mig ved den tanke allerede at forlade St. Stefans kirke. Jeg blev dog på en ret let måde befriet fra alle overvejel­ ser, da det viste sig, at man havde givet Frants Bnhl håb om stillingen ved at sende ham til Leipzig for at studere under F. Delitzsch. Og det kunde nu ikke undre, at der ikke blev tale om konkurrence. At holde en forelæsning over de messianske profeter var mig dog en kærkommen erstatning. Men jeg vender nu tilbage til præstegerningen. Da jeg skulde til at sætte arbejdet i Stefans sogn i gang, følte jeg det som en lykke at være blevet den første præst ved en ny kirke. Man har derved den fordel at være fri for at hæmmes af gamle vaner eller uvaner og kan fra første færd få alt ind i den rette gænge. Hvad menighedsarbejdet angår, havde jeg en god støtte i venner, som hidtil havde søgt St. Johannes *) Den hellige skrifts integritet, o: dens uforandrethed ned igennem tiderne. **) Professor Christen Hermansen søgte sin afsked i 1882. Udo.