EnGammelPræstsLivserindringer

94

kirke. Jeg havde således let ved slrax at få medhjæl­ pere i fattigplejen, da St. Johannes menighed her havde ydet et stort arbejde også i denne udkant af byen. Man kunde i denne henseende nogenlunde over­ komme sognet; det var vel af udstrækning som den indre by, men det meste var marker og gartnerhaver, og de fleste huse var små. Jeg havde derfor ret let ved at overse sognets omtrent 6000 indbyggere; vanskeligst var det i Jagtvejens arbejderboliger, hvor kun de fær­ reste var hjemme om dagen. Bedst kendte jeg folk på Utterslev Mark. Så ofte jeg tidligere havde kørt der igennem, havde jeg nok tænkt, at den befolkning måtte blive forsømt på grund af beliggenheden. De havde alle deres gang ind ad, og Brønshøj lå dem for afsides. Jeg anser det for at være en stor lykke, at der selv i dette fattige sogn i årenes løb kunde samles en stab af trofaste og udholdende medhjælpere. Vi begyndte »St. Stefans Sognemission« i 1875. Vi uddelte traktater og åbnede en læsestue på Utterslev Mark; og vi tog kirkelig fattigpleje op som en i dette sogn nærliggende opgave. Den senere Assistentshus­ forvalter A. Schønberg og stiftsdame, frøken O. Lixtken ydede mig en fortrinlig bistand på dette område. I Allersgade lejede vi en lejlighed, hvor vi ved at tage en væg ned lavede en sal. Her begyndte vi en børne­ gudstjeneste, ledet af den dygtige lærerinde, frøken Anne Bruun. Her dannedes også »Kristelig Sangfor­ ening«, som valgte mig til sin formand. Jeg havde set, hvor stor en skat af gode kirkelige melodier, der hid­ til havde ligget ubrugt hen. Og vi nåede i årenes løb til at kunne holde 10-øres koncerter, hvor tale, op­ læsning og sang vexlede. Derved samledes ofte mange tilhørere. På Utterslev Mark begyndte frøken Ida Diderichsen en »Arbejdsstue for børn«, som kunde