EnGammelPræstsLivserindringer

97 købte villaen »Karlslund« på Nørrebrogade og samlede her under navnet »St. Stefans børnely« vuggestue, asyl og arbejdsstuer. Her fik vi også samtidig et lokale, hvor vi kunde holde menighedsmøder. Disse møder, hvortil der gratis blev udstedt et navnekort, var mig en fortrinlig hjælp; thi her kunde præst og menighed for­ handle med hinanden om alle kirkelige anliggender, tage initiativer og som en slags overbestyrelse lede alt sognemissionsarbejdet. Også her åbnedes en børne­ gudstjeneste. En dag kommer så den fhv. konsul H. Krebs til mig og tilbyder mig sin bistand. En mere praktisk medhjælper har jeg aldrig truffet. Han var i det hele en interessant mand, der som bosiddende i Vestindien havde spillet en betydelig rolle. Han var en from kristen, havde mange gode idéer, og han fær­ dedes stille og opofrende iblandt de fattige. En dag giver han mig en lille sum til sygepleje. »Men det har vi jo ikke begyndt på!« svarer jeg. Men han mente, vi så kunde sætte dem i sparekassen. Og så tog vi fat på den opgave. Fhv. gartner Georg Petersen (nu i Austra­ lien), som havde anlagt Bjelkes Allé, skænkede os i 1887 en villa der, og ved hjælp af årlige bidrag fik vi en sygepleje i gang, som har virket til den største vel­ signelse indtil nu. Sygeplejerskerne »søster Maren« og »søster Kirstine « arbejdede trofast her i mange år. Imidlertid voxede sognet således, at arbejdet gik os alle over hovedet. Det var vanskeligt at få en præst til hjælp. Efter Raaschous død fik jeg Viggo Ravn til kateket. Da han blev forflyttet til sognekald på landet, kunde jeg i et halvt år ingen finde, som havde fri­ modighed til at gå ind i det arbejde. Jeg måtte nøjes med en entlediget præst, som jeg engagerede til hjælp om søndagen, hvor vi nødvendigt måtte være to. Jeg gik til de kandidater, jeg kunde finde, men fik stadigt R. Volfs Livserindringer. 7