EnGammelPræstsLivserindringer

99 dreas menighed og pastor Jul Steen har lagt grund­ stenen til den rummelige og efter tegningen at dømme stilfulde kirke i 1898. Medens dette foretagende således trak i langdrag, enedes komiteen om at tage fat på en kirke i Nordvestkvarteret. Der blev nedsat en under­ komite; vi valgte der overretssagfører Casse til for­ mand, og vi valgte Thuren til arkitekt. Det gav nogen standsning, at det da viste sig, at magistraten ønskede Storck til arkitekt; og da vi ikke kunde undvære magi­ stratens støtte, måtte vi trække det korteste strå og opgive vor arkitekt. Som følge deraf gik Casse sin vej. Vi andre mente dog at burde blive for ikke at volde kirkebyggeriet flere vanskeligheder. Grundste­ nen blev så lagt 1887 og kirken indviet den 19de januar 1890. Navnet »Helligkors kirke« var et forslag af komi­ teens nidkære medlem, den gamle etatsråd O. E. le Scige de Fontenciy. Sognet blev sammensat af dele af St. Stefans og St. Johannes sogne. Det var ikke let at skaffe to præster dertil. De to første blev P. D. la Cour og Carl Linnemann. Det var heller ikke let at skaffe disse præster tilstrækkelig løn. Da St. Stefans sogn havde afstået omtrent 12,000 indbyggere, kunde vi to præster nu ikke leve af, hvad vi beholdt tilbage. Pastor A. F. L. Rindom ved St. Johannes kirke bragte da det smukke offer for sagens skyld, at han afstod en årlig sum, som i løbet af 12 år skulde afdrages, i håb om, at den nordre del af St. Stefans sogn i et sådant tids­ rum vilde voxe således, at vi dog kunde leve der. Så­ ledes havde jeg nu nået det mål, jeg havde set hen til siden 1876, at se »Nordvestkvarteret«, eller som det populært kaldtes »Rhabarberkvarteret«, kirkeligt be­ tjent. Og vi kunde nu med al kraft arbejde videre med det oprindelige St. Stefans sogn, hvortil dog også Fr. VII. Gades kvarter hørte. Byggeriet tog nu også 7*