EnGammelPræstsLivserindringer

102 cand. Niels Juhl arbejdet i søndagsskolen og blev nu ansat som kateket ved St. Stefans kirke for særligt at betjene Utterslev Mark. Jeg sagde til »Udvalget for kirkesagens fremme i København«, som lønnede ham: »Så må I også skaffe ham en kirke, det lille og fat­ tige distrikt kan det ikke.« Som Frimodt altid hæv­ dede: »En kirke er lige så nødvendig for en præst som en smedie for en smed.« Med stor redebonhed blev dette opfyldt. Kirken er ret hyggelig, men uden tårn og spir. Den blev foreløbig »filial« til St. Stefans kirke og hører til samme patronat. At også denne foranstalt­ ning snart måtte vise sig utilstrækkelig, er indlysende. Men det var os en umulighed at nå videre; thi ingen af os fire præster i de to nabosogne, St. Stefans og Helligkors’, kunde leve af vore embeder, end sige af­ stå noget. KIRKENS STILLING I HOVEDSTADEN Det var imidlertid ikke på Nørrebro alene, der var »kirkenød«, men det var også på Østerbro og Vester­ bro. Den 15de december 1875 holdt Frimodt og jeg et møde på Store Ravnsborg, hvor vi opfordrede menig­ heden til at rejse en kirke på Østerbro. Ved fælles hjælp af menighed og kommune blev da St. Jakobs kirke bygget, en smuk kirke med et dejligt tårn, be­ liggende på en god og rummelig plads. Over indgangen til præsteboligen står Ezekiels ord om menneskesøn­ nen, der som en vægter skal sætte basunen for sin mund og advare folket på Guds vegne, at det må om­ vende sig. Når Frimodt søgte en mand, der havde den nådegave, måtte hans tanke først falde på P. Krag, som nu var præst i Vildbjerg. Da denne betænkte sig længe, siger Frimodt en dag: »Nu har jeg taget Krag