EnGammelPræstsLivserindringer

103 i hans tykke paryk og sendt ham et ultimatum. * Så overgav han sig, og tiden har vist, at han her var den rette mand; thi St. Jakobs menighed er voxet op til at blive en stor og i høj grad livskraftig menighed. Der foregik nu ret hurtige forandringer på kirkelivets om­ råde i hovedstaden. Under forsæde af C. Rothe sam­ ledes præstekonventet først i et auditorium på uni­ versitetet, senere i lejede lokaler på hoteller. Nu kom der friske kræfter til konventet. Evangeliet blev forkyndt med klare toner, og der blev bygget på den grund, som Gud har lagt. En række af dygtige mænd har i de åringer hver i sin kres øvet en vidtræk­ kende indflydelse dels som prædikanter, dels ved at samle menigheder til menighedsarbejdet, så at det mærkedes, at der var menighedskrese i hovedstaden, som havde »salt« i sig. Det skulde så vise sig i kampens tid, hvad der var guld og sølv og kostbare stene, og hvad der kun var træ og hø og strå. Det var stærke angreb, der gjordes imod kirken i den sidste trediedel af århundredet. Det blev sagt, at byen var ved at blive afkristnet, og kirken var et synke­ færdigt skib. Rabbineren, dr. Wolff havde skrevet sin store bog »Talmudfjender« i 1878. Vi drøftede den sag i konventet og enedes om, at der burde udarbejdes et modskrift. Men hvem kan få tid? »Tid kan man jo sag­ tens skaffe,« svarede Blædel. Ved næste møde lagde han et manuskript på bordet og sagde: »Nu har jeg i denne måned brugt hver time, jeg kunde skaffe, til dette arbejde — men hvad nytter det?« Da følte jeg, at Blædel var træt; thi det var ellers ikke hans vane at blive forsagt. Skulde det ikke nytte at lade Jesus be­ svare talmudisternes lovlære? Så kom »fritænkerne«. Et såkaldt »Literaturselskab«, som havde stillet sig den opgave at oplyse folket om den negative bibelkritiks