EnGammelPræstsLivserindringer

104 »resultater«, forsvandt snart igen. Men »Brandesianis- men« bjergtog mange. Og samtidigt viste det sig, at den negative filosofi havde trængt ned til folkemas­ serne; og den store ulykke skete, at da arbejderbefolk­ ningen trængte til ny førere, faldt den i hænderne på antikirkelige folk. Der stilles kirken ny og svære op­ gaver over for en slægt, som er opvoxet under disse forhold. Så vågner det spørgsmaal med styrke; Hvad kan kirken gøre for at nå til dem, som ikke kommer til den? En vanskelighed for kirken var spørgsmålet om fra­ skiltes vielse. Det er fejl af kirken, at den ikke har klaret sig denne sag således, at præster ikke behøvede at føle deres samvittighed besværet deraf. Følgen deraf er blevet en altfor tilfældig praxis. Man har i nogle tilfælde hjulpet sig med at give et par bevilling til at lade sig vie af den præst, som Var villig dertil. Men da den ene præst af princip ikke vilde, og den anden intet havde imod det, vidste de to ofte ikke, hvor de skulde gaa hen. Dette er en for kirken uheldig vaklen. Under disse forhold tog jeg mig for at undersøge skils­ missespørgsmålets kirkeret og historie. Frugten af disse studier var min bog om »Skilsmisse og fraskiltes vielse«, 1885. Det er min overbevisning, at Ny Testa­ mente ikke berettiger til at nægte at vie den uskyldigt fraskilte; thi Guds rige er retfærdighed. Og det er, som den lutherske kirke altid har hævdet overfor pa­ pisterne, ikke kirkens opgave at være dommer; dertil er staten sat. Nu er livet vel fuldt af undtagelser, og der maa derfor være plads for dispensationer. Men dels skulde staten ikke i alle tilfælde dispensere fra loven, dels burde den ikke give bevilling til nyt ægte­ skab i de tilfælde, hvor kirken absolut fraråder det for forargelsens skyld. Er staten i tvivl, om en præst hand