EnGammelPræstsLivserindringer

107 de andre virksomheder af samme art til et fællesmøde, hvor vi kunde forhandle om en samvirken og om muligt en fælles indsamling. Mødet kom også j stand, og man enedes om et og andet. Men jeg antager, at denne sammenslutning nu vil have en større fremtid for sig, om der må blive virket for den af folk, som har tid og evne dertil; thi her er nok at gøre.*) INDRE MISSION I KØBENHAVN Fra tid til anden er kirkelige reformer nødvendige; men intet kan i betydning sammenlignes med dette, at kirken gør, hvad den kan, for at nå til dem, der ikke kommer til den. Kirkens store hovedopgave er at strø ordets sæd. I en stor by er der dertil brug for mange sædemænd. Jeg tager tråden op igen og fortsætter med mine minder fra den indre Missions arbejde.**) I nogle år virkede denne forening stille, da der ikke var mange kræfter at råde over. Men fra 1875 tog den et nyt op­ sving, da H. Stein sluttede sig til den. P. Krag og jeg var kommet tilbage til byen, og til de gamle venner Bartsch og Restorff kom nu fortræffelige ny kræfter, frøken Th. Esche, kaptain Keyper og fru Keyper, gene­ ralkonsul Johan Hansen og pastor Schousboe. Årsberetningen 1878 bærer helt igennem præg af Steins ordnende hånd. Der var flere, som havde be­ gyndt at holde børnegudstjeneste, således O. Hohlen- berg 1870 og Axel Jacobsen 1869. Den sidste, som var en foretagsom natur, fremstillede denne opgave for *) Jfr. hermed sammenslutningen til »De samvirkende Menig- nighedsplejer« i nutiden. **) Hertil jfr. atter Kirkelig Forening for indre Mission i Køben­ havn, 1865— 1899, et kort Overblik ved R. Volf. Udg.

Made with