EnGammelPræstsLivserindringer

111 tale af Stein over Johs. 5, Arkitekt L. Knudsen havde forstået, at give bygningen et skønt kirkeligt præg, lå at det er en prydelse for kvarteret og hovedstaden, Så kom der fart i arbejdet. Med sit klare praktiske blik fordelte Stein de forskellige grene af virksomheden på hvert sit udvalg og fik opsat, statuter. Hvad der først måtte ordnes, var husets økonomi. Vi ansatte en »hus­ fader«, Niels Hansen, og en husbestyrerinde, Marie Sørensen, som begge med udholdende troskab røgtede deres hverv. Vor vigtigste opgave var nu at regulere »bymissionen« i snævrere forstand. Det blev os klart, at grunden til, at bymissionærer så snart blev trætte, var, at de savnede ledelse og en afgrænset arbejds­ mark. Da vi nu anviste hver arbejder en sådan, meldte der sig flere og flere. Vi rådslog om navnet på disse medhjælpere; der var tale om »sognediakoner«, men praxis havde nu indført »indremissionærer«, som en af alle let forstaaelig betegnelse, og derved blev det. Vi tænkte os en lignende arbejdsmetode som i city-mis­ sionen i London: Indremissionæren ger stadige hus- besøg i sit distrikt med traktater, og efterhånden som han bliver kendt der, kan han samle folk til møder. Vi havde f. ex. I St. Stefans sogn befundet os vel ved at leje en lille lejlighed i et stort hus og der samle alle husets beboere, så af de ikke behøvede at gå ud eller klæde sig om for at høre ordet. Vi søgte ved at sætte os i forbindelse med sognepræsterne at få de enkelte menigheder til at støtte os og efterhånden benytte vore udsendinge som sognemissionærer. En gang om ugen samledes jeg med disse arbejdere til opbyggelse og af­ taler om arbejdet, og vi havde nu megen glæde af dette. Assistent Vilh. Wright havde 1881 begyndt på en »gård­ mission« på Vesterbro; fhv. proprietær R. B. Clausen sluttede sig sammen med ham, og da vi hørte herom,