EnGammelPræstsLivserindringer

138 mærkede man et varmt hjerte hos ham. Som censor tog han den teologiske doktorgrad ved en grundig af­ handling om nadveren. Provst, dr. F. V. Andersen var en af vore mest veltalende præster, som med en bety­ delig lærdom forbandt megen praktisk dygtighed. Hans disputats handlede om ordinationen. At mødes her igen med Valdemar Schmidt var mig en stor glæde. Man undrede sig over, at han, den dygtige filolog, var teolo­ gisk censor; men han fulgte godt med også på teolo- giens område, og han var jo selvskreven som censor i Gamle Testamente. Han var altid en velvillig og be­ hagelig kollega og retfærdig og skønsom i sin dom. Ved en examen vikarierede lie. F. C. Krarup i Sorø som en af dem, der var selvskrevne til dette hverv. I 1879 havde universitetet fejret sin 400 års fest med stor højtidelighed. At have oplevet at høre Madvig holde festtalen på latin i Vor Frue kirke hører til de skønneste minder. Ved den lejlighed havde P. Madsen og Fr. Nielsen disputeret for den teologiske doktorgrad. H. M. Fenger disputerede for licentiatgraden. Mit ven­ skab med P. Madsen tilskyndede mig til at optræde som opponent ved hans disputats. Da det teologiske fakultet har bibeholdt licentiatgraden, benyttes dok­ torgraden her som en særlig æresbevisning.*) Den blev således givet til Skat Rørdam, C. Rothe og biskop C. F. Balslev ved deres præste-jubilæer, den sidste på grund af hans lærebog. Denne anvendelse af doktorgraden var mig ikke tilstrækkelig klar, da jeg tænkte på at er hverve den; men fakultetet viste mig den velvilje at tillade mig at søge at erhverve den. At jeg fik den fra Rostock, hang sammen med, at sagen havde trukket i langdrag for mig, til jeg var blevet censor. Jeg havde *) Licentiatgraden gælder jo nu lige med den teologiske dok­ torgrad. Udg.