EnGammelPræstsLivserindringer

139 tænkt på at erhverve graden ved en også for dannede lægfolk skrevet afhandling. Heri gjorde jeg fejl. Det blev nu sagt mig, at som censor måtte man væsentligt selv bære ansvaret for sin afhandling, og at en sådan ikke gerne måtte være i halvpopulær skik­ kelse, men rent videnskabelig. At min stilling som censor skulde veje noget ved en sådan lejlighed, til­ talte mig ikke. Jeg rådførte mig da med professor C. P. Gaspari i Kristiania. Han rådede mig til at gå til Rostock med en afhandling om et emne fra Gamle Testamente; det var, sagde han: »et vel anset og rent luthersk« fakultet. Jeg fulgte hans råd og fortrød det ikke. Fakultetet der tog velvilligt imod mit andragende. Jeg valgte at skrive om profeten Daniels 70 år-uger, fordi jeg ikke fandt mig tilfredsstillet ved nogen af de forklaringer, som forelå, og jeg følte trang til at danne mig en begrundet mening om dette dunkle ud­ tryk. Man havde i Rostock den ordning, at dersom en afhandling blev enstemmigt antaget, blev man fritaget for det mundtlige forsvar. Selvfølgeligt var udfaldet derfor ret spændende for mig; men decanus, exegeten professor, dr. C. F. Nosgen, viste mig den store hen­ synsfuldhed at meddele mig, hver gang en af profes­ sorerne havde indsendt sit votum. Afhandlingen*) blev nu enstemmigt antaget, og graden tildeltes mig den 25de juni 1888. Her hjemme blev det meddelt mig, at jeg måtte søge den således erhvervede grad anerkendt af vort universitet for at kunne gøre brug af den her; men det betragtedes kun som en formsag. Imidlertid undrede jeg mig over, at jeg i lang tid intet kunde erfare om den sag. Til sidst viste det sig, at grunden dertil var, at der var rejst et principspørgsmål i den *) »Die siebzig Wochen Daniels«, trykt i Leipzig 1889. Udg.