EnGammelPræstsLivserindringer

141 at også den er repræsenteret i tilsynet. løvrigt overses det altfor ofte, at den kristelige ånd i skolen ikke alene må mærkes i selve religionsundervisningen, men man må ønske kristelig dannede lærere i alle fag. At man her lige så lidt som overhovedet i kirkens timelige ud­ vikling når det fuldkomne, skulde ikke rokke prin- cipet. At holde skridt på skolens område med den hur­ tige udvikling er et kolossalt arbejde; men det lønner sig for samfundet. Efter mit skøn arbejdede det kom­ munale skolevæsen i København med dygtighed og godt udbytte. Der blev også opført fortrinlige skole­ bygninger. Jeg indviede skolerne i Husumgade og Sjællandsgade. Det var mig en stor glæde i sognet at have skolemænd som min studenterkammerat Brøch- ner-Larsen, Nissen, Hassager, Bondesen, Lauridsen og Smith. Som præst i København har man kun lidt tid til at besøge skolen; dog overværede jeg examen i reli­ gion og kom en gang hver måned til mulktmøderne, hvor da inspektøren kunde udtale sig om, hvad der var anledning til. For de private skoler havde vi en fælles skolekommission for hele Nørrebro med pastor Rindom som formand, og vi fordelte så de enkelte sko­ ler imellem os. Der var skoler, som savnede midler til en forsvarlig existens. Men i årenes løb bedredes forholdene, vel navnlig derved, at der opstod større og bedre skoler, som frøken Kempels og andre, og foræl­ drene mærkede,, at tiden stillede større krav til bør­ nenes oplærelse i skolen. Man kan nemlig ikke på skolens område gøre gældende, at kundskaben kom­ mer med livet. Det går ikke i vore dage, som da en lærer svarede på spørgsmålet om, hvad han bestilte i skolen: »Jeg ser ind i det milde blå barneøje!« Alt kan blive ensidigt. Børn er børn og hverken voxne men­ nesker eller engle. Afdøde stiftsprovst Paulli, som var